Skoven giver ro og nye oplevelser til kræftramte
Tolv mennesker sidder på en væltet træstamme. De har sensommersolen i ansigtet og øjnene lukkede. Foran dem står en kvinde. Hun guider de tolv til at fornemme deres åndedræt. Til at mærke naturen omkring dem. Til at mærke sig selv.
De tolv har en ting til fælles. De har alle fået en kræftdiagnose. Nogle er stadig i behandling, andre er kommet igennem deres. De har også det til fælles, at de deltager i et nyt rehabiliteringsforløb kaldet ”Kom igen” fra Center for Sundhed og Kræft København – et forløb, der bruger naturens mange sundhedsfremmende kvaliteter.
Denne septemberdag mødes de i Jægersborg Hegn nord for København. Her går de gennem skoven frem til en lysning med en større bålhytte, hvor dagens aktiviteter skal tage udgangspunkt. De laver åndedrætsøvelser og afprøver det japanske sanse- og afslapningsfænomen ”forest bathing”, de laver samarbejdsøvelser om at starte et brugbart bål og bygge en gynge. Og de laver sund og appetitvækkende mad over bål; bager snobrød, griller pølser, laver varm blomkålssalat og hjemmelavet tomat-relish.
Helhed i naturen
Forløbet ”Kom igen” fra Københavns Kommunes kræftcenter varer seks efterårstorsdage fra 9.30 til 14.30. De to første gange mødes holdet i Jægersborg Hegn ved Skodsborg Station, de to næste dage ved Naturcenter Amager på Amager Fælled og de to sidste mødegange i Hareskoven nord for København. Alle tre eksempler på bynær natur, som man nemt kan komme til – selv med eksempelvis en elscooter, som en af holdets deltagere beviste.
Hver af de seks dage indeholder en række forskellige komponenter. Åndedræts- og meditationsøvelser, forskellige friluftsaktiviteter, fysisk bevægelse samt et element af sund og appetitvækkende madlavning. Derfor er der to fysioterapeuter og en diætist knyttet til forløbet.
Til sammen giver det en helhedsorienteret tilgang til rehabiliteringen, der har det klare formål at hjælpe kræftpatienterne med de fysiske, psykiske og sociale udfordringer i at vende tilbage til hverdagen efter et kræftforløb.
”Jeg er ikke læge. Jeg har ingen skalpel. Jeg skal ikke fjerne nogen tumorer. Når de her mennesker alligevel bliver ved med at komme herud, må det jo betyde, at det her kan noget,” siger Jonas Ravn, der er den ene af to fysioterapeuter, der er tilknyttet forløbet. Han står for friluftsaktiviteterne, mens hans kollega Johnny Wejlgaard står for de fysiske træningsøvelser, der også er en del af tilbuddet i skoven.
Det er også en del af formålet med forløbet, bevare eller øge livsglæden for deltageren samt at undgå senfølger som smerter, udkørthed, søvnmangel og depression, som mange kræftpatienter ellers oplever efter deres behandling.
Efterspørgsel på at komme ud
Center for Kræft og Sundhed København er ikke helt uerfarne i at bruge naturen i centrets rehabiliteringstilbud.
Men indtil foråret 2018 har aktiviteterne set noget anderledes ud.
”De sidste fem år har vi haft en del friluftsaktiviteter blandt andet træklatring og svampejagt. Men det har været meget baseret på enkeltstående events. Vi har hele tiden haft en efterspørgsel på tilbud, der varede længere tid til at fordybe sig i aktiviteterne. Derfor var det oplagt at lave et decideret forløb til kræftramte i forbindelse med, at vi deltager i projektet ”Sund i Naturen”, fortæller projektleder og specialkonsulent Carina Wedell Andersen.
I foråret gennemførte centret det første deciderede naturrehabiliteringsforløb, og i efteråret er altså andet hold kræftramte sendt i skoven.
Vil ramme bredere
I flere andre Sund i Naturen-projekter, har kommunerne oplevet, at det kan være en stor udfordring at rekruttere deltagere til de forskellige forløb for de forskellige målgrupper i det overordnede projekt. Men det har ikke været en udfordring at finde deltagere til det udendørs ”Kom igen”-forløb. Nærmest tværtimod:
”De mennesker, der kommer i Center for Kræft og Sundhed, har fået en henvisning dertil fra deres læge eller hospitalet. Vi har derfor kunnet finde deltagere til dette forløb blandt de mennesker, der i forvejen benytter vores tilbud i større eller mindre omfang, ” forklarer projektleder Carina Wedell Andersen.
Alligevel er det formålet, at tilbuddet i naturen skal ramme en lidt anden målgruppe, end dem, der i forvejen kommer i centret:
”Vi vil skabe et tilbud til dem, der ikke kan se sig selv komme i et stort, hvidt hus. Vi har eksempelvis en overrepræsentation af kvinder, der kommer i centret. Det her tilbud kan måske appellere mere til både de yngre og til mændene, som ellers typisk er svære at rekruttere i sundhedsindsatser” siger projektlederen.
Det er også et formål med projektet at ramme alle sociale grupper – i naturen kan alle være med.
Valg af aktiviteter
Ud over at lave åndedræts- og meditationsøvelser, der skal give ro og modvirke den stress, som kan følge med kræften, laver deltagerne hver gang også en række mere traditionelle friluftsaktiviteter. De lærer at tænde bål, de snitter snobrødspinde og den slags.
”Vi laver øvelser, der bygger op. I dag skal vi blandt andet lære at tænde et bål – og så bygger vi videre derfra næste gang – der skal de starte med at tænde det bål, vi skal lave kaffe over,” fortæller Jonas Ravn.
”Øvelserne handler i høj grad om samarbejde. Men det handler også om at udvælge nogle aktiviteter, der er så svære, at det giver en mestringsfølelse, når man gennemfører dem, men som samtidig er så tilpas lette, at de rent faktisk kan løses,” forklarer fysioterapeuten.
Han forklarer også, at de mange forskellige aktiviteter i pilotprojektet er blevet sammensat ud fra eksisterende erfaringer og en gennemgående interesse for feltet blandt det personale, der er en del af det lokale projekt – med et element af eksperimentering, fordi der jo er tale om et pilotprojekt.
”Vores erfaring fra det første forløb, som vi gennemførte i foråret, var, at vi skal tage det roligt og give deltagerne den tid, de har brug for til den enkelte aktivitet. Vi havde bare rigtig mange ideer – men vi behøver slet ikke have så stramt et program. I dag har vi eksempelvis fem forskellige ’spejderaktiviteter’ planlagt, men det gør ikke noget, hvis de kun når til den første. Det er vigtigere, at vi fordyber os,” siger Jonas Ravn.
Tager forbehold
En af de ting, der er vigtige, når man arbejder med rehabilitering af kræftpatienter i naturen, er at tage forbehold for den enkelte deltagers dagsform.
Eksempelvis består gruppen af 20 deltagere, hvoraf 12 er tilstede på denne dag.
”Vi får en del afbud på dagen. Det er et vilkår, når man arbejder med den her gruppe mennesker. En del af deltagerne er stadig i behandling. En skal måske hasteopereres. En anden har måske bivirkninger af sin kemo. Men vi oplever umiddelbart ikke flere afbud i naturtilbuddet, end vi gør i centret, forklarer fysioterapeut Jonas Ravn.
Der har været lidt bekymringer omkring kulde og regn – men her har man indkøbt regnslag og tæpper, så varmen kan holdes. Ligeledes har der været lidt bekymring inden forløbets start omkring toiletfaciliteter – men det ser ud til, at det klares uden problemer.
Derudover er en vigtig detalje også, at der fra dagens start bliver opsat et lille bord med forskellige slags knækbrød, frugt og müslibarer, så deltagerne kan spise et mellemmåltid, hvis der skulle opstå sult, inden at den båltilberedte frokost er færdig.
Et helt menneske
29-årige Søren Dilling har netop afsluttet et længere forløb med kemoterapi mod en tumor i hans hjerne. Han har tidligere deltaget i kræftcentrets mere traditionelle træningstilbud, men sprang til,
da chancen bød sig for at komme ud.
”Jeg synes, det lød spændende at være ude i naturen i min rehabilitering. Det giver en ro herude, siger Søren Dilling.
”Man er ret alene med at være ”en kræftpatient”. Jeg vil gerne være et rigtigt menneske igen. Det synes jeg, at det her forløb er med til,” siger den 29-årige Søren Dilling.
Praktisk og mentalt
På holdet er også et ægtepar. 70-årige Ivar og Bente Just har begge to fået kræft. De er begge i rehabilitering, og de har sammen valgt at deltage i tilbuddet ude i naturen.
”Vi har et sommerhus i Sverige, hvor vi er meget ude, så vi har lidt forhåndskendskab. Vi meldte os til det her forløb, fordi vi godt kan lide at være ude, men også for at få inspiration til for eksempel at
lave mere mad over bål,” siger Ivar Just.
Men det har været noget andet – eller mere – Ivar Just tager med sig fra forløbet:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at det er hårdt, at vi begge to har kræft. Det giver lidt stress. Derfor er særligt åndedrætsøvelserne gode for mig,” fortæller Ivar Just.
Taler ikke meget om kræften
Samtidig er deltagerne også velkomne til spontant at trække sig lidt fra gruppen og øvelserne, hvis de har brug for en pause.
”Man kan være med næsten uanset sin dagsform. Vi har også en herre, der ikke kan overskue at reflektere over dagen, inden vi afslutter. Så han går en tur i skoven – og det er helt fint,” forklarer projektleder Carina Wedell Andersen.
Selv om alle holdets deltagere har kræften til fælles, er det op til den enkelte om man har lyst til at tale om sin sygdom med de andre deltagere. Og den bliver som udgangspunkt ikke taget op som en del af ”pensum” i plenum.
”I naturen er der højere til loftet. Mange af vores andre tilbud handler om at tale meget sammen om sygdommen og det, der følger med. Det kræver også, at man kan rumme at høre på andres historier. Det behøver man ikke her. Vi taler ikke meget om kræften. Deltagerne taler om det, når det giver mening for dem, men vi tager det ikke op,” fortæller Carina Wedell Andersen.
I stedet giver oplevelserne i naturen deltagerne noget andet at tale om end deres sygdom.
Siden besøget i skoven er de mange forløb i projekt Sund i Naturen blevet evalueret og samlet i et stort Sund i Naturen Inspirationskatalog.
