Find dit Friluftsliv
Friluftsliv har stor betydning for borgerne i din kommune, og derfor skal det på dagsordenen i kommunalbestyrelsen såvel som på tværs af forvaltningernes arbejde. Læs her om potentialet i at satse på friluftsliv og hvad kommunerne kan gøre for at forbedre mulighederne for borgernes aktive udeliv.

Natur og grønne områder skaber gode rammer for friluftslivet i din kommune - og de gode muligheder for friluftsliv er med til at tiltrække borgere, få huspriserne til at stige og turismen til at blomstre. 

Friluftsliv og et aktivt foreningsliv er med til at skabe liv og sammenhold i landsbyer og det er ikke mindst med til at styrke borgernes sundhed - fysisk, mentalt og socialt.

Har skoler og dagtilbud i din kommune tilstrækkelige udearealer til rådighed og gode rammer for undervisning i det fri, er det med til at højne elevernes læring, sociale trivsel og ansvar for natur og miljø.

Der er altså rigeligt med gode grunde til at sætte friluftslivet på dagsordenen i din kommune. Friluftsrådet hjælper dig gerne på vej med fakta og viden, gode råd og eksempler og kontakt til de lokale friluftsråd, der dækker alle landets kommuner. 

Bor du i Danmarks bedste friluftskommune?

Friluftsrådets har kortlagt kommunernes forudsætninger og indsatser for at have et aktivt og rigt friluftsliv. Vi sammenlignede kommunernes stier, faciliteter, naturareal, kyststrækning og lagde alle data sammen. 

Læs også

På bileldet ses 4 pensionister på cykeltur i det danske sommerlandskab. De bærer alle somemrtøj og har ryggen mod kameraet
Mange kommuner vedtager en friluftspolitik, der sikrer borgerne gode muligheder for friluftsliv. Tænker man friluftsliv på tværs af kommunens forvaltninger kan der opnås stor synergi.
Ryttere på tur i Naturpark Amager
Hvorfor overhovedet kæmpe for en kommunal friluftspolitik? Jo, der er faktisk flere gode grunde til netop at gøre friluftspolitikken til din mærkesag.
Kystsikring med store sten
Her finder du kontaktoplysninger og mødereferater fra de 23 lokale friluftsråd.