Klatre i træer
Formanden

Mange børn mangler basale naturoplevelser

Hvert tredje barn kender ikke følelsen af at klatre i et træ eller at smage på naturen, og mere end hvert andet barn har ikke bygget en hule udenfor. Ændrer vi ikke kurs, risikerer vi at stå med generationer, som ikke kan begå sig i naturen - og for hvem grøn handlekompetence er ukendt.
Annesofie Bjerre
Forperson

Egentlig burde det være ligetil. Mange børn og unge kommer i løbet af dagen forbi en park, et grønt areal, en skov, vandløb eller lignende. Områder som alle indeholder et skattekammer af fordybelse, indtryk, læringsrum og mulige aktiviteter. Hvis vi altså husker at udnytte muligheden. Desværre viser Friluftsrådets nye undersøgelse Børns oplevelser i natur, som er lavet af YouGov, at det ikke sker.

I Corona-nedlukningerne kom vi mere ud, men i dag vurderer forældrene ikke, at deres børn generelt kommer mere ud eller får flere naturoplevelser, end de gjorde, da undersøgelsen blev lavet i 2018. Og det er ikke, fordi forældrene ikke ønsker det. Mindst halvdelen af alle forældre ønsker, at deres børn kommer mere i naturen, end de gør i dag.

Tendensen er desværre tydelig. Jo ældre børnene bliver, jo mindre kommer de ud – og det til trods for, at de ældre børn kan tage af sted uden en forælder. Mens det er 19 % af de 2-6-årige, der kun kommer ud én dag om ugen eller mindre, er tallet 50 % for de 12-15-årige.

Familier mangler tid og inspiration

Forklaringerne er mange. En del forældre nævner i undersøgelsen, at det er svært at finde tid på grund af arbejde, børnenes institution eller skole eller på grund af hjemlige gøremål. Men forældrene nævner også, at de mangler ideer, eller at børnene synes, det er kedeligt. Igen er der en tendens til, at jo ældre børnene bliver, desto mindre ønsker de at være i naturen.

Det er på høje tid, at vi ændrer kurs. Derfor har Friluftsrådets bestyrelse for første gang vedtaget en børne- og ungepolitik, som skal understøtte den kursændring og som nyvalgt formand ønsker jeg at sætte fokus på børne- og ungeområdet.

For der er ingen tvivl om, at hvis vi ønsker, at de kommende generationer skal tage ejerskab over den grønne omstilling – og måske give forældre og alle os andre et venligt puf, så forudsætter det børn og unge, der har et positivt forhold til naturen. Målet må være, at alle børn fremover får de helt basale naturoplevelser, som blandt andet er beskrevet i Børnenes Naturkanon – alle børn skal hoppe i en vandpyt, lytte til nattens lyde i naturen eller mærke årstiderne skifte

3 områder, hvor Friluftsrådets gør en indsats

I Friluftsrådet har vi stor forståelse for forældrenes oplevelse af, at de mangler tid i hverdagen. Derfor laver vi projekter og kampagner, hvor vi hjælper og inspirerer forældre, bedsteforældre m.v. til blandt andet at bruge den nære natur i hverdagen. For det skal ikke kræve lang forberedelse eller en pakket rygsæk at tage børn med ud, i stedet skal vi også bruge den lille natur på vej hjem fra skole, i haven eller på legepladsen. For børnenes forhold til naturen bliver også styrket af at kravle i krat på legepladsen, finde en snegl i haven eller plukke bellis i vejsiden.

Derudover bør skolerne mere systematisk tage børnene i hånden og rykke undervisningen ud af klasselokalet. Undervisning udenfor styrker elevernes motivation, læring og relationer – og det giver autentiske læringsmiljøer, når teorien kobles til praksis. Samtidig giver det et grundlag at stå på, når eleverne skal tilegne sig en grøn handlekompetence.

En tredje mulighed er at inddrage natur- og friluftsaktiviteter endnu mere i fritidstilbud for børn og unge. Får vi flere børn og unge ind i meningsfulde fællesskaber i naturen, kan det styrke deres trivsel både socialt, mentalt og fysisk og deres personlige udvikling. Det har jeg personligt oplevet på nærmeste hold i mine mange år som spejder.

Der er helt sikkert også andre måder, vi skal give børn og unge naturoplevelser på. Netop det glæder vi os til at drøfte på naturmødet i Hirtshals i år. Og til at forandre sammen med alle andre aktører på børne- og ungeområdet.

Indlægget er bragt første gang på Altinget Miljø den 20. maj 2022

Missing indholdselement.