Fremtidens friluftsliv er bæredygtigt

I 2018 satte vi danskere rekord for overnatninger i det fri på Naturstyrelsens store lejrpladser. Med 177.000 bookede overnatninger var antallet af overnatninger steget med 68 % set over de seneste 5 år. Det kunne Miljø- og Fødevareministeriet for nylig fortælle.

Det er fantastisk, at flere og flere danskere finder ud i naturen. Og jeg håber, at trenden fortsætter, så man i fremtiden vil møde endnu flere på skovstier, fjorde, åer og lejrpladser.

Men i takt med at vi bliver flere naturbrugere, stiger behovet samtidig for at understøtte et bæredygtigt friluftsliv. Altså et friluftsliv, som dyrkes med sund respekt for både natur, dyr og andre naturbrugere. 

Og nej, det kommer nok aldrig til at gå Vesterhavet som stranden Maya Bay i Thailand, der for nylig måtte lukke, fordi tusindvis af besøg fra bl.a. ivrige Instagram-brugere har presset koralrev og økosystemer. Ligesom Yding Skovhøj nok aldrig får begrænsninger på antal daglige bestigninger, som man nu har indført på Mont Blanc i Frankrig. Heldigvis.

Men vi ser alligevel også udfordringer herhjemme.

For det første betyder en stigende urbanisering, at mange naturbrugere klumper sig sammen i naturområderne omkring de større byer. En tendens, som kun vil tage til i de kommende år.

Det betyder bl.a. pres på faciliteter og rift om shelterpladser, bålsteder og fiskevand. I nogle – heldigvis få – tilfælde har det ligefrem ført til konflikt mellem forskellige grupper af naturbrugere.

Her er det vigtigt, at vi i Friluftsrådet fortsat sikrer en god udvikling af attraktive og tidssvarende friluftsfaciliteter. Vi skal fortsat arbejde for en natur, der er tilgængelig for alle, og hvor dyrkelsen af friluftslivet ikke underlægges kommercielle interesser. Det betyder bl.a., at vi både nationalt og lokalt skal arbejde for, at politikerne prioriterer mere tilgængelig bynær natur. Og så skal Friluftsrådet understøtte tætte samarbejder mellem lokale naturbrugere, så vi kan sikre en bæredygtig og harmonisk udvikling af friluftslivet lokalt.

For det andet ser vi mange nye naturbrugere i disse år. Og en stor del begynder at dyrke friluftslivet på egen hånd uden fx at være organiseret i foreningslivet.

Mens det er positivt, at flere opdager magien ved naturen, giver det udfordringer, når vi ikke længere kan benytte de traditionelle foreningsveje til at give nye naturbrugere viden og færdigheder til at dyrke et bæredygtigt friluftsliv.

Her skal Friluftsrådet og medlemsorganisationerne fortsat arbejde for at klæde dem på, som ikke bærer hverken spejderuniform, klubtrøje eller på anden måde er en del af det organiserede friluftsliv.

Både Friluftsrådet og Friluftsrådets medlemsorganisationer ligger inde med så utrolig meget viden og metoder om, hvordan friluftslivet kan dyrkes bæredygtigt. Det er viden, der skal deles, udvikles og anvendes af flere. Her kan kampagner som den nylige ”Oplev mere – Brug naturen” gøre en forskel, ligesom vi gennem lokale, åbne arrangementer på fx ”Naturens dag” kan dele vores viden med flere. Og så skal vi selvfølgelig benytte anledninger som ”Naturmødet” og ”Naturens år” i 2020 til at skubbe på for bæredygtigt friluftsliv.

Sidst, men ikke mindst, skal vi sørge for selv at gå forrest med det gode eksempel. Både som den enkelte naturbruger, som lokale medlemsforeninger og som national organisation.

Bæredygtighed indebærer nemlig også de små ting: At man samler slikpapiret op, som vinden har taget med fra en uopmærksom skovgænger, og lader de små kantareller blive stående i skovbunden. At vi rykker teltene sammen, når der ankommer nye til lejrpladsen, og giver plads på fjorden til andre fartøjer end vores egne. Og at vi i Friluftsrådet altid indtænker bæredygtighed, miljø- og klimahensyn, når vi går i dialog med politikere eller lægger nye strategier for facilitetsudvikling.

I Danmark har vi en stærk tradition for, at friluftslivet er bæredygtigt. Sådan skal det gerne fortsætte.