Om grejbanknetværket
Hvad er en Grejbank?
- Grejbanker udlåner grej og udstyr til brug for friluftsaktiviteter.
- Grejbanker kan være placeret på ungdomsskoler, naturcentre, friluftsgårde, efterskoler og højskoler.
- Grejbankerne er organiseret i et netværk, der sikrer fælles udlånsvilkår, fælles markedsføring samt erfaringsudveksling.
Et netværk af grejbanker
Grejbanknetværket udvides hele tiden med nye aktive grejbanker som udlåner udstyr til friluftsliv.
Grejbankerne er typisk placeret i nærheden af de større byer, hvor der er nem adgang til bynær natur for især skoler og institutioner, eller i forbindelse med naturområder, hvor der er særlige gode muligheder for at dyrke friluftsliv.
For at blive medlem af grejbanknetværket forudsætter det, at den enkelte grejbank forpligter sig til at leve op til Grejbankernes formål, værdigrundlag og kvalitetsnormer, som fremgår af Aftalegrundlag for Grejbankerne i Danmark. Medlemskab er gratis.
Evaluering af Grejbank ordningen
I 2017 udkom rapporten "Grejbanker i Danmark", som evaluerede ordningen og kom med anbefalinger til forbedringer/nyorientering.