Nye midler til skovrejsning skal også styrke friluftslivet
Regeringen og aftalepartierne har taget et vigtigt skridt med aftalen om udmøntningen af Grøn fond, som bl.a. afsætter 625 mio. til skovrejsning over de næste fire år. Aftalen vækker stor begejstring i Friluftsrådet, for der er brug for mere skov i Danmark, og især for mere offentlig ejet skov, som både kan tilgodese klima, drikkevand, biodiversitet og skabe bedre muligheder for friluftsliv.
”Skov er godt for næsten alt, og derfor er det vigtigt, at vi tænker hele vejen rundt, så vi får mest mulig samfundsmæssig værdi, når vi rejser ny skov. Den rekreative værdi er mere end ti-gange større i statslige skove end i private, og derfor bør de afsatte midler gå til at rejse offentlig skov, siger Winni Grosbøll, direktør i Friluftsrådet og fortsætter ”Så jeg håber, at politikerne i trepartsforhandlingerne tager både mennesket og de store samfundsmæssige gevinster med i overvejelserne.”
Grunden til, at offentlig ejet skov har væsentlig større samfundsmæssig værdi, er bl.a. at befolkningen har større glæde af den. Reglerne for færdsel og ophold giver flere muligheder for friluftsaktiviteter end i privatejede skove. Privat skov vurderes til at have en årlig rekreativ værdi på 4.000 kroner per hektar, mens statslig skovrejsning ifølge De Økonomiske Råd har en rekreativ værdi på 50.000 kroner per hektar årligt.
Offentlig skov er skævt fordelt
Hvis de 625 mio. kr. som blev afsat til skovrejsning fra Grøn Fond, bliver etableret som offentlig ejet skov, vil det give op til 5000 ha skov med gode muligheder for friluftsliv samt en øget årlig samfundsmæssig gevinst på 230 mio. kr. i rekreativ værdi i forhold til privat skovrejsning.
Og det er der behov for. Det er nemlig kun 1/3 del af det danske skovareal, som er offentligt ejet og samtidig er offentlig skov skævt fordelt i landet. Det giver ulige muligheder for at dyrke idræt og friluftsliv, alt efter hvor i landet man bor. Bor du på Fyn, på Lolland eller Vestsjælland er det fx ikke nemt at finde en skov, hvor du kan gå en tur efter solnedgang, løbe orienteringsløb, plukke ramsløg til den hjemmelavede pesto eller lave bål med dine børn. Her er der nemlig meget lidt offentlig skov.
I hele 26 kommuner er der mindre end 1% offentlig ejet skov beregnet ud fra kommunernes størrelse. Det gælder fx for Faxe, Lolland, Nordfyns og Mariagerfjord Kommuner.
Regeringen har en ambition om at etablere 250.000 hektar ny skov - et areal på størrelse med Fyn. Hvis politikerne skal følge anbefalingerne fra Svarer-rapporten skal målet være realiseret allerede i 2045. Friluftsrådet mener, at en væsentlig del og gerne halvdelen af de nye 250.000 hektar skov etableres som offentlig skov. Det vil skabe en bedre balance mellem fordelingen af offentlig og privat skov og derfor udjævne de store forskelle der er for danskernes adgang til skove med gode friluftsmuligheder.
Friluftsrådet ser positivt på initiativerne og opfordrer til at tænke udvikling af friluftsliv med ind, når de enkelte initiativer skal konkretiseres - særligt i forbindelse med beskyttelse af drikkevand og havnatur.
Generationsforureninger: Det er positivt, at der afsættes midler til håndtering af generationsforureninger. Fortidens forureninger er til stor skade for natur, miljø og friluftsliv, og det er derfor en stor og vigtig opgave at få ryddet op.
Drikkevand: Det er positivt, at der afsættes midler til en styrket indsats for beskyttelse af vores drikkevand. Friluftsrådet opfordrer til, at rekreative interesser bliver sammentænkt med drikkevandsbeskyttelse.
Havnaturfond: Friluftsrådet ser frem til den nærmere udmøntning af havnaturfonden, og opfordrer til, at der er opmærksomhed på at understøtte det blå friluftsliv og befolkningens forståelse af havet. Det er nemlig afgørende for både mennesker og havnatur, at vi fortsat har en stærk tilknytning til havet.
PFAS: Det er positivt, at der afsættes midler til håndtering og oprensning af PFAS, som bl.a. findes i grundvand og drikkevand.
