Pressemeddelelse

Friluftsrådets formand stopper til april

Åbning af Naturens Dag
Friluftsrådets formand Niels-Christian Levin Hansen har fået job i udlandet og går derfor af efter tre år i spidsen for paraplyorganisationen.

Foto af åbningen fra Naturens Dag 2020 

Niels-Christian Levin Hansen, der har været formand for Friluftsrådet de seneste tre år, har meddelt den øvrige bestyrelse, at han træder tilbage når Rådet holder sin generalforsamling til april. Baggrunden er, at han har fået nyt job i udlandet.

”Jeg har meddelt bestyrelsen, at jeg bliver nødt til at stoppe som formand, da jeg har takket ja til et drømmejob på den danske ambassade i Wien. Så selvom jeg stadig har mange ambitioner på friluftslivets og Friluftsrådets vegne, så er det ikke foreneligt med mit professionelle virke med bopæl i Wien” siger Niels-Christian Levin Hansen, der fortsætter som formand på fuld kraft frem til april.

Niels-Christian Levin Hansen udlånes fra Forsvaret til Udenrigsministeriet og skal fra 1. august 2022 virke som militærrådgiver ved Danmarks faste mission ved OSCE - Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Niels-Christian Levin Hansen blev valgt på generalforsamlingen i 2019 og genvalgt i 2021. Niels-Christian Levin Hansen, der var indstillet af Danmarks Idrætsforbund til posten i Friluftsrådet, afløste Lars Mortensen, der var formand i perioden fra 2003 til 2019.

The referenced media source is missing and needs to be re-embedded.

 

 

Kontakt
Winni Grosbøll
Direktør
30 18 19 79