Nyhed

Ærgerligt farvel til randzonerne

Regeringens forslag om at fjerne randzoner blev vedtaget. Friluftsrådet ærgrer sig over tabet af 25.000 ha natur, men forventer, at naturpakken vil kompensere.

I går vedtog Folketinget med et snævert flertal, at loven om randzoner ophæves. Forslaget var en del regeringens fødevare- og landbrugspakke og betyder at landmænd ikke længere skal undlade at dyrke og sprøjte i 10 meter brede randzoner langs vandløb og rundt om søer.

Friluftsrådet kalder det et ærgerligt farvel til 25.000 ha natur, hvor folk havde lov at færdes.

"Vi ærgrer os, for vi har kæmpet for randzonerne og for folks adgang til dem, det er derfor noget, der har betydning for os alle sammen og ikke mindst vores fælles natur og vandmiljø" siger Friluftsrådet formand Lars Mortensen.

Friluftsrådet forventer at den kommende landbrugspakke vil tage højde for det tabte naturareal, og indeholde forslag til mere natur i det åbne land på anden vis. Forslaget om at ophæve randzoneloven blev vedtaget med 55 stemmer for forslaget (DF, V, LA, KF) 54 stemmer imod forslaget (S, EL, ALT, RV, SF).

Læs: Vil landbruget frivilligt opretholde randzoner?

Læs: Danskerne mister natur hvis randzonerne fjernes

Læs: Ærgerligt tilbageskridt: randzoner halveres 2014

Læs mere om Friluftsrådet arbejde for randzonerne