Heste græsser på klithede i Naturpark Vesterhavet
Du kan opleve vilde heste flere steder i Danmark, og selv om du ikke må fodre dem eller komme for tæt på, må du de fleste steder gerne gå ind i de store indhegninger, de går ind og se, om du kan få øje på dem.

I rigtig gamle dage - altså omkring 11.000 år tilbage i tiden - levede der vilde heste i Danmark. Dengang gik de frit over hele landet og oplevede ingen menneskelig kontakt, undtagen fra de jægere, der så dem som et attraktivt bytte. 

I dag er forholdene for de vilde heste lidt anderledes, men vi har dem ikke desto mindre igen. Flere steder i Danmark går der store flokke af heste, som stort set kun er i kontakt med mennesker, når de er syge. De er sat ud for via den gumlen og græssen, de udfører, at pleje naturen i det åbne land, de går i. 

Du kan opleve dem flere steder i Danmark, og selv om du ikke må fodre dem eller komme for tæt på, må du de fleste steder gerne gå ind i de store indhegninger, de går ind og se, om du kan få øje på dem. 

Oplev dem f.eks. her: 

Langeland

På det allersydligste Langeland, ved Dovns Klint, har der siden 2003 levet vilde Exmoor-ponyer i en skøn blanding af hingste, hopper og føl. Det sidste i hele sommerhalvåret, men med højsæson i april og maj. I dag er der cirka 60 heste i området i alt.

Mols Bjerge

På Jyllands næse ligger Mols Bjerge, hvor der i 2016 blev udsat 16 vilde ponyer for at skabe vildere natur i nationalparken. Hestene går i nærheden af Molslaboratoriet og har fra øst til vest cirka to kilometer at boltre sig på - i skøn forening med bl.a. kreaturer og mindre pattedyr som hjorte, ræve og harer.

Falster

I Bøtøskoven på Falster kan du være heldig at se en af de otte vilde heste, der lever her. De kom hertil for nogle år siden og går sammen med en flok skotsk højlandskvæg.

Nordjylland

20 heste fra Langelands bestand af vilde heste flyttede i slutningen af 2019 til det nordjyske, nærmere bestemt Lindenborg Ådal ved Rold Skov. De kom for at hjælpe med at forvandle en juletræsplantage til naturtypen overdrev, og har 225 hektarer at græsse på.

grævlinge unger i skoven
Er du fascineret af dyrelivet i den danske natur, eller er du nysgerrig efter at lære mere om det, så tag ud og oplev dyrelivet med egne øjne og ører. Måske du kan lære at blive skarp på om det er majsens sang du kan høre på vandreturen eller, hvis du er heldig, kan du opleve at se spor fra de natteaktive sky grævlinger.