Kronik: Gode børneliv: Det er en katastrofe, at børn kommer mindre og mindre ud i naturen

Kronik bragt i Politiken fredag den 6. september 2019

I DENNE UGE myldrer hundredtusindvis af børn ud i naturen i anledning af Naturens Dag. Måske har dine børn allerede haft en lang sommerferie og tilbragt rigtig mange timer i naturen: badet på stranden, plukket hindbær i skoven, sovet i telt eller været på vandre-, cykel- eller kanotur. Eller også har de faktisk ikke været ret meget ude?

Det sidste er desværre sandsynligt. For mens vi taler om klimaforandringer, biodiversitetskrise, miljøproblemer og naturfremmedhed, er det et faktum, at børn kommer mindre ud i naturen end tidligere.

Hvert tredje barn i alderen 2-15 år er kun ude i naturen én gang om ugen eller sjældnere. 71 procent af forældrene ønsker, at deres børn kommer mere ud i naturen. En væsentlig del af forældrene angiver, at tidsmangel er årsagen til, at deres børn ikke kommer lige så meget ud, som de ønsker. En anden grund er manglende viden og inspiration til at være i naturen med deres børn.

Det viser Friluftsrådets undersøgelse af børns brug af naturen fra sidste år, der på linje med andre undersøgelser peger på et markant fald gennem tre generationer i den tid, børn bruger i naturen, både i forhold til hvor ofte og hvor lang tid børn er i naturen.

Vores måde at leve på i dag påvirker i høj grad, hvordan vi (ikke) bruger naturen. Urbaniseringen betyder, at mange børn vokser op langt væk fra naturen. Vi bor tættere i byerne og har svært ved at komme ud. Børns (og sikkert også forældrenes) tidsforbrug foran skærme betyder elektronisk støj, der er med til at holde børnene indendørs og inaktive.

DET ER ET problem. Både fordi børnene går glip af sjove, udfordrende og lærerige oplevelser, men også set i lyset af de miljøudfordringer, som vi og de kommende generationer står over for.

Vi har stærkt brug for børn og unge, der kender til naturen og bruger den, holder af den og passer på den.

De globale udfordringer kræver, at de kommende generationer er rustet med grundlæggende viden, en dybere forståelse og et positivt forhold til naturen.

Selv om det i det store billede lyder banalt, er det vigtigt, at børn ved, hvad forskellige grøftekantsblomster hedder, kender forskel på eg og bøg og ved, hvordan viben ser ud, og gærdesmutten synger.

Det hele er med til at skabe en glæde for naturen og en nysgerrighed for, hvordan verden hænger sammen. Hvis vi ikke kender takvinge og gøgeurt, lægger vi heller ikke mærke til, om arter forsvinder, for så betyder det ikke noget for os.

Tabet af biologisk mangfoldighed er en stor og aktuel trussel, som i høj grad kræver større opmærksomhed. 58 procent af danskerne har aldrig hørt ordet biodiversitet, knap hver fjerde har hørt ordet, men ved ikke, hvad det betyder, viser undersøgelsen ’Attitudes towards biodiversity’ fra 2013.

Vi har stærkt brug for børn og unge,
der kender til naturen og bruger den,
holder af den og passer på den

Løsningerne er ikke enkle. Alle arenaer skal i spil, for at vi fælles kan løfte opgaven, og vi skal bekende os til vigtigheden af tænke naturen ind i alle dele af børns liv: Foreningslivet skal have de bedste betingelser for at kunne videreudvikle aktiviteter til børn.

De fysiske rammer og den frie adgang til naturen er nødvendig at prioritere og forbedre. Familier skal have let adgang til inspiration og muligheder. Naturviden og ud i naturen-tid skal prioriteres i skoler og dagtilbud, og politikerne skal sikre, at de rette muligheder for efteruddannelser og ressourcer er til stede.

Det sker nemlig ikke af sig selv, at børn får et forhold til naturen. Nej, vi skal skabe de rigtige rammer og strukturer, så der er natur i fremtiden. Derfor har vi brug for et samlet fokus fra vores miljøminister og børne-og undervisningsminister, så alle arenaer er med og trækker i samme retning.

ALLE ERFARINGER viser, at har vi interesse i naturen i barndommen, er vi også mere tilbøjelige til at bruge den, når vi bliver voksne, og jo flere måder, vi får berøring med naturen på, desto mere sandsynligt er det, at vi får et forhold til den. Det kunne man med rette kalde naturdannelse.

Børns naturdannelse dækker både det at få viden om naturen, arter, økosystemer, mikrobiologi og evolution, som opnås ved at pirre nysgerrigheden og præsentere børn for alderssvarende naturformidling og naturfaglige spørgsmål.

Det dækker også over en forståelse af sammenhæng, og det dækker over oplevelser ude i naturen, der opnås gennem forskellige friluftsaktiviteter, der giver personlige erfaringer og sanselige oplevelser, der sætter sig som minder.

Vi husker en vandretur med en våd sok, der blev varmet ved bålet, fornemmelsen af frost i næseborene eller trætheden i overarmen efter at have padlet den første tur i en kano. Det dækker over en glæde ved eller kærlighed til naturen, som gør, at vi søger derud og kaster os ind i kampen for at bevare naturværdierne, opfører os miljøbevidst og vælger klimavenlige alternativer.

Men hvorfor tale om børns naturdannelse? ’Dannelse’ er vigtigt for os danskere og bruges ofte i pædagogiske sammenhænge, men sjældent i forbindelse med naturen.

Vi kan tale om demokratisk eller kulturel dannelse, og vores skolesystem skal sikre almen dannelse. Men glemmer vi naturdannelsen?

Det mener jeg, og jeg synes, vi kan gøre det bedre. Dannelse er ikke noget, man udelukkende kan læse sig til – man skal have de praktiske erfaringer, en dybere forståelse og handlekompetence for at kunne tale om dannelse. Sådan er det med naturen – vi skal have viden, ja, men også udvikle forståelse, have oplevelser, praktiske erfaringer og udvikle handlekompetencer.

MEN HVILKE rammer skal være til stede, for at vores børn og unge får naturdannelse? Først og fremmest skal der være mere natur og mere bynær natur, som er nem at komme til for skoler og dagtilbud og med familien i hverdagen.

Vi skal sikre, at der er fri og lige adgang til naturen, så friluftsliv ikke bliver en fornøjelse forbeholdt de få. Alle skal kunne bruge en fælles natur. Adgang til natur er en god investering i befolkningens sundhed, trivsel og naturdannelse.

Familier skal have inspiration til alle de oplevelser, man kan få i naturen, sådan som de for eksempel kan få med Miljøstyrelsens Naturkanon eller Børnenes Naturkanon fra Friluftsrådet.

Der skal være spændende faciliteter, stier fra boligområder til naturområder, let tilgængelige ruter og formidling tæt på, hvor vi bor, så børn og voksne opdager naturen som et rum, hvor de kan få gode oplevelser sammen. Men det kræver også, at I, forældre, selv er modige og springer ud i at bruge naturen sammen med jeres børn. Brug de mange gratis tiltag, og prioriter at komme ud både på hverdage og i weekender.

Tusindvis af børn i Danmark lærer om naturen og kommer ud i fritiden ved at være aktive i en af Friluftsrådets medlemsorganisationer.

De går til spejder, sejlads, orienteringsløb, rollespil – og bruger generelt vandet og skoven til masser af idrætsaktiviteter. Civilsamfundsorganisationerne løfter en kæmpe opgave og tilbyder rigtig mange gode aktiviteter i naturen for børn. De tilbyder autentiske oplevelser og engagement i natur og friluftsliv. Men vi kan gøre endnu mere for at udvikle børn og unges naturdannelse, og vi skal tage vores del af ansvaret.

Friluftsrådet har netop startet et projekt, der kortlægger danske og internationale erfaringer om børns naturdannelse og skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan civilsamfundets organisationer bedst understøtter børns naturdannelse.

Adgang til natur er en god investering i befolkningens sundhed, trivsel og naturdannelse

Hvordan sikrer vi et bedre samspil mellem for eksempel skolerne og foreningerne? Er der uudnyttet potentiale i foreninger, der normalt ikke har aktiviteter til børn?

Hvad med de børn, der af forskellige årsager – forældrenes økonomi, tid eller interesse – ikke er medlem af en forening, der bruger naturen aktivt? Hvordan sikrer vi, at de får et lige så godt forhold til naturen?

VORES SKOLER og dagtilbud er områder, hvor vi tydeligt kan sikre, at alle børn lærer om og bliver præsenteret for oplevelser i naturen. Uanset om der er råd til fritidsinteresser, eller om forældrene tager børnene med i naturen, skal vi kunne garantere de første mange år af børns liv, at de opbygger et forhold til naturen i dagtilbud og skolegang. Men vi skal have børne- og undervisningsministeren på banen med opprioritering af naturen for børnene.

Mange initiativer er sat i gang de seneste år af staten og erhvervsdrivende fonde for at styrke børn og unges interesse for natur og naturvidenskab.

Dansk Naturvidenskabsfestival, Kvante Karina, Store og lille Nørd, læringscenteret Life er blandt de mange indsatser, der skal få børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab. Initiativerne er dog primært rettet mod den teknologiske del af naturvidenskaben med det formål at få flere til at engagere sig og vælge en længere videregående naturvidenskabelig uddannelse. Få af indsatserne beskæftiger sig med glæden ved at være i naturen eller indarbejder aktiviteter i naturen.

Biologiundervisningen i skolerne er blevet skåret ned til det halve, og i det hele taget ser vi, at naturen forsvinder mere og mere til fordel for naturvidenskabelig undervisning med fokus på teknologi, innovation og engineering. Det er selvfølgelig godt og vigtigt, at børn lærer at tænke tværfagligt og tilegner sig kompetencer, der går på tværs af geografi, biologi, kemi og fysik.

Men det er bekymrende, hvis eleverne ikke får faktuel viden og specialviden om biologi, geografi osv. og dermed et solidt grundlag at bygge naturdannelsen på.

For et stykke tid siden mødte jeg en borgmester, der sagde, at de i kommunen var afhængige af, om der på den enkelte skole var lærere, der interesserer sig for at undervise i og om naturen. Men hvad hvis det handlede om matematik eller engelsk? Ville man på samme måde sige, at det kommer an på interesse? Næppe.

Eksempelvis betød en ændring af folkeskoleloven i år også, at eleverne ikke længere kan vælge friluftsliv som valgfag, men i stedet vælge et toårigt eksamensvalgfag. Hidtil har kommunerne haft mulighed for selv at oprette valgfag, hvor mange kommuner oprettede friluftsliv – en mulighed, der nu er væk.

Efter min mening burde det ikke være op til den enkelte skole, men i stedet en obligatorisk selvfølgelighed, at undervisning i folkeskolen i høj grad også er undervisning om og i naturen. Der er masser af gode projekter og resultater med udeskoler, man kan kigge på, men det kræver, at vi har politikere, der vil prioritere det i en travl skolehverdag, hvor lærerne skal løse mange opgaver.

Opprioritering af natur indebærer også, at natur og udeliv i forskellige former bliver obligatorisk på pædagog- og læreruddannelserne. Der kan suppleres med kurser, som Friluftsrådet i forvejen tilbyder pædagoger, men også formel efteruddannelse, så alle er rustet til at tage børn ud i naturen i den tid, de tilbringer i institutioner eller i skolen.

DE DANSKE dagtilbud er i forvejen gode til at komme ud i naturen med børnene. Det er dejligt, for vi skal bestemt dyrke den glæde, som de mindste børn helt naturligt har til naturen.

En undersøgelse af dagtilbud fra Center for Børn og Natur fra sidste år, viser, at Danmark er det land i verden, der har flest naturinstitutioner, og at de fleste pædagoger i disse institutioner prioriterer at komme i naturen med børn hele året rundt. Ikke desto mindre vurderer 42 procent af dagtilbuddenes ledere, at det er blevet sværere at komme på tur i naturen uden for egne arealer end for 10 år siden.

Det går i den forkerte retning, og det ærgrer mig. Lige præcis i forhold til daginstitutioner findes der stor viden om naturens indvirkning på små børn – set i forhold til de kropslige, sociale, sproglige og sundhedsmæssige gevinster. Når de mindste børn tilbringer megen tid i naturen er de bl.a. stærkere, sundere og mindre syge end børn, der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs.

Tid i naturen støtter udvikling af opmærksomhed, modvirker forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser og pirrer børnenes nysgerrighed og interesse for naturen – og for science og naturvidenskabelige perspektiver.

Både naturen og børnene har brug for politisk opbakning og målrettede indsatser, så alle børn udvikler naturdannelse. Vores miljøminister skal forbedre forholdene for natur, bynær natur og rekreativ brug af naturen, og vores børne- og undervisningsminister skal sikre obligatoriske naturoplevelser og naturviden i skoler og dagtilbud.

Vi ved, at det står jer begge nært at skabe de bedste rammer, så naturen bliver for alle børn, og at sikre opmærksomhed på miljø, bæredygtighed og klima. Er vi mange, der trækker i samme retning, bliver mange bække små som bekendt til en stor å!

Vi skal sammen drøfte nye og flere løsninger, der kan løfte børns naturdannelse. Partnerskaber mellem det frivillige Danmark og natur- og friluftsforeninger, fonde og kommuner kan skabe oplagte muligheder for at få den nedadgående brug af naturen vendt.

Vi kan gøre meget mere, så lad os blive inspireret af de mange gode eksempler fra foreninger, skoler og dagtilbud, der i forvejen er fantastiske til at bruge naturen aktivt. Hver især skal vi tage vores del af ansvaret og tage arbejdshandskerne på.