Friluftsrådet lægger pres på ministeren: Vi skal kunne komme ud i naturen på landet
Markveje nedlægges i stor stil. Oppositionen og Friluftsrådet vil lægge pres på miljøministeren for at sikre adgang til naturen i det åbne landskab.
I løbet af sommeren har Friluftsrådet fået utallige spørgsmål og henvendelser fra borgere ude i sommerlandet om forhindringer for at komme ud i naturen. Et af de problemer, der er nemt at få øje på for Friluftsrådet er nedlæggelsen af markveje i det åbne land. Udviklingen i landbruget betyder, at de små veje, der ofte fører til skove, moser eller andre naturområder pløjes op og siden 1950’erne er op mod halvdelen af markvejene forsvundet.
Markvejs-problematikken kræver politisk fokus
Ifølge Friluftsrådet skyldes en del af problemet, at landmænd kan nedlægge en markvej blot ved at anmelde det til kommunen. Reagerer kommunen ikke kan markvejen nedlægges efter fire uger.
”Det kan godt give mening at nedlægge veje, der ikke bruges af landmanden, men de pågældende veje kan have stor betydning for de lokale beboere. Derfor bør reglerne ændres, så det ikke er så nemt at sløjfe markveje”, der bør være sådan, at man skal ansøge om nedlæggelse af vejen og kun må gøre det ved en positiv godkendelse fra kommunen, mener Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet.
Han er derfor også meget tilfreds med, at Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Socialdemokratiet netop har stillet spørgsmål til Jakob Ellemann-Jensen, der afkræver ministeren svar på om nedlæggelse af markveje i det åbne land forringer adgang til naturen, om der er behov for en evaluering af området og om ministeren vil tage initiativ til at drøfte nedlæggelsen af markveje og den generelle adgang til naturen med relevante interessenter og finde løsninger.
”Det er helt nødvendigt at spørgsmålene tages op politisk og vi glæder os til at høre ministerens svar, da han indtil videre ikke har meldt noget ud om hans syn på befolkningens muligheder for at komme ud i den natur, han er sat i spidsen for” siger Lars Mortensen.
- Antallet af markveje og stier forsvinder i takt med, at landbruget vokser sig stadig større. Det viser en ny rapport. Nogle steder i landet er halvdelen af markveje og stier forsvundet inden for de sidste 50 år. De steder, hvor der er flest markveje, er 15 procent blevet nedlagt.
- Det er et stort problem. For det åbne land med marker skal kunne meget andet end at producere fødevarer. Det skal også være et sted med natur, hvor der kan foregå rekreative aktiviteter.
- I 2004 blev der indført en regel om, at landmænd skal anmelde til kommunen, hvis de vil nedlægge en markvej. Men reglerne er ikke gode nok, mener Friluftsrådet.
- Problemet er, at det er en anmelderordning. Vi har ingen mulighed for at blive hørt eller kunne klage over afgørelsen
Mange muligheder for at forbedre adgang
Friluftsrådet peger på flere muligheder for at skabe bedre adgang i landskabet. Først og fremmest kan samfundet stille krav om andre former for adgang til landskabet, f.eks. trampestier langs læhegn, diger og vandløb, hvis en markvej nedlægges. Derudover kan reglerne ændres, så det er tilladt for folk at færdes på flere tidspunkter eller på flere arealer, f.eks. områder, hvor afgrøderne ikke tager skade.
”Det kan være græsarealer eller skove, hvor træerne jo ikke tager skade af, at nogen går forbi dem. Heller ikke om natten. Jeg synes det er fair at stille som betingelse, at landmænd skal give bedre adgang til naturen for at de kan få offentlige tilskud. Som samfund kan vi godt få yderligere glæde af den milliard store landbrugsstøtte, fx ved at det bliver tilladt for folk at gå en stilfærdig aftentur langs et markskel” siger Friluftsrådets formand.
Han mener desuden, at det vil være en markant forbedring af vores adgang til naturen, hvis det bliver tilladt at færdes langs diger, hegn, skel og andre ledelinjer i landskabet.
”Det kræver naturligvis politisk mod og vilje til at sikre den brede befolknings interesser i at komme ud og nyde naturen og få glæde af en gå- eller cykeltur langs markerne en aftenstund. Noget må der gøres, for vi kan ikke som samfund blot lade stå til og se at veje og stier fortsat forsvinder i hastigt tempo og at der bliver ringere og ringere mulighed for at nyde vores fælles natur ” siger Lars Mortensen.
