Halvdelen af markvejene i landskabet er nedlagt
Antallet af markveje er halveret siden 1954. Det viser en ny undersøgelse fra Det Biovidenskabelige Fakultet/LIFE på Københavns Universitet. Det gælder både antallet af markveje og antallet af kilometer markveje i landskabet i undersøgelsens repræsentativt udvalgte landbrugsområder.
Større marker, færre markveje
Forklaringen på denne udvikling kan tilskrives udviklingen i landbruget:
"Der er færre, men markant større bedrifter, marker og landbrugsmaskiner, og de markveje der før adskilte markerne, er der ikke længere behov for. Det forringer befolkningens adgang i det åbne land, fordi markvejene er erstattet af ikke-permanente kørespor, hvor man ikke må gå" siger Ole Hjorth Caspersen, seniorforsker på Center for Skov, Landskab og planlægning på KU/LIFE, der står bag undersøgelsen.
Ringere adgang til naturen
Friluftsrådet mener, der er grund til bekymring over markvejs-undersøgelsens resultat.
"På en markvej kan man gå i fred og ro uden hurtigkørende trafik som på landevejen, og på den måde får man en oplevelse af at være tæt på naturen. Mange markveje fører jo også til naturområder, for eksempel til en skov eller en sø. Vi skal værne om vores muligheder for at komme ud i den, ellers mister vi noget, der er meget værdifuldt for os mennesker" siger Lars Mortensen, der er formand for Friluftsrådet. Han henviser til at mange markveje desuden også er gamle forbindelseslinjer mellem landsbyer, skole eller kirke og derfor har stor kulturhistorisk værdi og betydning for de mennesker, der bor i lokalområdet.
"Nedlæggelsen af markveje er et stort problem, hvis det sker uden at sikre alternative muligheder, for eksempel andre markveje eller nye stier. Det er muligt både at give folk adgang til det åbne land og rationalisere landbrugsdriften" siger Lars Mortensen.
Kommuner skal have procedure
Ifølge Friluftsrådet skyldes problemets omfang også, at landmænd kan nedlægge en markvej blot ved at anmelde det til kommunen. Reagerer kommunen ikke kan markvejen nedlægges efter fire uger.
"Det er kun de færreste kommuner, der hører brugere af markvejen eller stien inden de accepterer en nedlæggelse. Det gør det jo umuligt for borgerne, at blive hørt i sagen eller klage, når der ikke som sådan bliver truffet en afgørelse" siger Lars Mortensen, der håber flere kommuner i fremtiden vil have en procedure, der involverer andre borgere end landmanden.
