Friluftsliv styrker social, mental og fysisk sundhed. Derfor arbejder Friluftsrådet med sammenhængen mellem friluftsliv og folkesundhed og udvikler modeller for at bruge natur og friluftsliv i sundhedsindsatserne i kommunerne.
Projektet Naturfriske Fællesskaber hjælper har over en to-årig periode hjulpet kommuner og friluftsforeninger med at lave udendørs, sociale aktiviteter, der øger den mentale og fysiske sundhed. Projektet sluttede med udgangen af 2023.
Seneste nyt om friluftslivs betydning for sundhed:
Den 26. marts 2020 afholder Friluftsrådet temadagen Sundhedsfremmende friluftsliv på tværs, hvor vi fortsætter arbejdet med at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund i arbejdet med friluftsliv og sundhedsfremme.
Cykelture, træklatring og sejlads i Aalborgs bynære natur skal bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet. Projektet JobSigNatur har som mål at styrke selvindsigten og selvtilliden hos kontanthjælpsmodtagerne.
Et projekt af Danner, som har brugt naturen i det terapeutiske arbejde med voldsramte kvinder, er blevet til en ny fagbog om naturbaseret terapi for kvinder på landets krisecentre.