På billedet ses en båd, der ligger stille i en sø. Søen er omringet af træder og buske
Skovbadning er et japansk fænomen, der er opstået tilbage i 1980’erne. Det er en natur-terapiform, der særligt bruges til at afhjælpe stress. Det handler ikke om at bade i skovens vandløb eller søer – men om at bade i sanseindtrykkene fra skoven.

Skovbadning er et japansk fænomen, der er opstået tilbage i 1980’erne. Først nu er det ved at blive populært i Nordeuropa. Det er en natur-terapiform, der særligt bruges til at afhjælpe stress. Det handler ikke om at bade i skovens vandløb eller søer – men om at bade i sanseindtrykkene fra skoven.

Du kan afprøve skovbadningen, ved at tage et liggeunderlag med ud et uforstyrret sted i en skov.

Læg dig i skovbunden med lukkede øjne.

Læg så mærke til alle lydene omkring dig. Vinden i træerne, de forskellige fugle. Puslelyde fra biller i skovbunden.

Prøv også at lægge mærke til lugtene omkring dig.

Det kan være en kunst, ikke at falde i søvn – men det er altså ikke intentionen med øvelsen. Sørg for at have et tæppe med, hvis det ikke er helt varmt.

Hvis tankerne begynder at flyve andre steder hen, skal du forsøge at anerkende, at de er der, men herpå lægge dem fra dig igen. Det handler om at være nærværende i øjeblikket.

Telefonen bør derfor også være slukket eller på flytilstand.

Du kan også sidde på en bænk eller under et træ eller lignende og skovbade. Skovbadning kan også være en stille gåtur med fuld opmærksomhed for sanserne.

En gruppe mennesker skovbader
Find roen i naturen
Forskning viser, at natur og oplevelser i naturen har en afstressende effekt. Roen i naturen kan findes på mange forskellige måder - både i højt tempo og meditation.