Havhøst
Den selvejende institution Havhøst er stiftet i 2015.
Havhøst kultiverer, høster og spiser af havets ressourcer uden at naturen lider overlast. Tang, blåmuslinger og østers optager næringsstoffer fra havet, reducerer iltsvind og åbner op til en verden af gastronomiske oplevelser, der er ukendt for mange. Det på trods af, at Danmark har mere end 7.000 km kystlinje og intet punkt ligger mere end 50 km fra havet. Tag med os ud i det blå.
Havhøst driver maritime nyttehaver og Havhøsts blå skoletjeneste giver skoleklasser mulighed for at prøve kræfter med havbondens virke og med alle sanser at få indblik i havnens økosystem og øje for sammenhængen med de store, globale fødevaresystemer.
Havhøsts overordnede formål er at skabe en større forståelse for blå økosystemer og marine ressourcer, og dermed understøtte en mere bæredygtig udvikling. Det gør Havhøst ved gennem spiselighed at knytte flere mennesker tættere til havet. Havhøst tilbyder et privat støttemedlemskab og et foreningsmedlemskab.'
Optaget i Friluftsrådet i 2020.