Frivillig 4

Frivilligstrategier - en model til Friluftsrådets medlemsorganisationer

En frivilligstrategi er et redskab, som danner et solidt fundament for at skabe mening og sammenhæng i et bæredygtigt frivilligmiljø. Frivilligstrategien er en plan for, hvordan frivillige involveres i at indfri organisationens overordnede vision og mål. Den sætter fokus på organisering, rekruttering og fastholdelse af de frivillige.

Igennem 2014 og 2015 har Friluftsrådet arbejdet tæt sammen med syv medlemsorganisationer for at udvikle en frivilligstrategi, der vil sikre flere nye frivillige, samt fastholde de frivillige, der allerede er i organisationerne.

At udarbejde en frivilligstrategi giver ikke blot bedre viden om egen organisation og en forståelse af, hvad organisationen arbejder for, og hvor den gerne vil hen. Frivilligstrategien sikrer, at organisationen strategisk bruger de ressourcer, der er til rådighed, og gennem målgruppeanalyse og planlagte rekrutteringsstrategier opnår en synlighed i lokalsamfundet, som er med til at styrke organisationens arbejde, tiltrække nye medlemmer og frivillige samt ny energi blandt de eksisterende frivillige.

Hvad er en frivillig strategi, og hvorfor er den vigtig?
En frivilligstrategi er et redskab, som danner et solidt fundament for at skabe mening og sammenhæng i et bæredygtigt frivilligmiljø. Frivilligstrategien er en plan for, hvordan frivillige involveres i at indfri organisationens overordnede vision og mål. Den sætter fokus på organisering, rekruttering og fastholdelse af de frivillige.

Konsekvenser af at udvikle en frivilligstrategi er organisationsudvikling. Det er ikke frivilligstrategien, der er værdifuld i sig selv. Det er selve processen at udvikle den, der skaber værdi for både organisationen og de involverede parter. Det arbejde, der ligger i at lave en frivilligstrategi både før, under og efter, skaber en udvikling i organisationen, der sætter fokus på organisationens formål og vision, og hvorfor og hvordan det giver mening at involvere frivillige. Det er denne udvikling, der skaber værdi i forhold til at få italesat, hvor organisationen er på vej hen og som skaber fokus og sammenhæng i det frivillige arbejde