Nyhed

Naturpark Åmosen satser på formidling for at tiltrække flere gæster

Åmosen sø gåtur
Mere formidling af naturen flere steder i naturparken og formidlingscentre i Kalundborg, Holbæk og Sorø Kommuner. Det er ambitionen for Naturpark Åmosen, der med ny formand vil have endnu flere til at opleve naturen i den første af de Danske Naturparker.

Der skal satses endnu mere på at få folk til at besøge Naturpark Åmosen. Med en ny satsning vil naturparken gå nye veje for at formidle både natur og kultur flere steder. Det kommer til at ske ved at udbygge Kalundborg, Holbæk og Sorø Kommuners samarbejde om naturparken.

Det oplyser Flemming Engtoft Larsen, Røsnæs, som i aftes blev udpeget til ny formand for Naturpark Åmosens bestyrelse. Han afløser på formandsposten Henning Fougt, Jerslev, som fortsætter i bestyrelsen. 

Flemming Larsen har siddet i Friluftsrådets bestyrelse i en årrække og har her været med til at udvikle Naturpark-konceptet helt tilbage i 2013, ligesom han var med i mærkningen af Naturpark Åmosen, som den første af de mærkede Danske Naturparker. 

- Jeg vil arbejde for at styrke formidlingen af naturen og de mange oplevelser man kan få i vores område. Og det skal ske på en måde, så de tre kommuner kan se sig selv som deltagere i et endnu bredere samarbejde. Målet er at sikre en yderligere udvikling af naturparken, fortæller Flemming Larsen. Det er planen at satse på formidlingscentre i alle tre kommuner.

- Der er gjort en stor indsats for at skabe naturparken og er fortsat et stort potentiale i at udvikle den. Og det er et godt tidspunkt lige nu. Flere projekter er i gang. Den Danske Naturfond har købt Ulkestrup Lyng, og Kattrup Gods er i gang med en stor satsning med udvikling af vild natur på et 900 ha stort naturområde, hvor der med tiden skal gå elge, bisonokser, vildheste, hjorte og vildsvin. Et område ved navn Kattrup Vildnis, fortæller 

 

Naturpark Åmosen

Naturpark Åmosen på Vestsjælland er en af de 14 Danske Naturparker (og pilot-Naturparker) med et samlet areal på cirka 8.000 ha strækker sig fra Storebælt og Kalundborg til Store Åmose ved Stenlille og Sorø. Den blev oprettet i 2014 som Danmarks første naturpark, efter at Friluftsrådet havde arbejdet med en række pilotprojekter. Naturpark Åmosens formidlingscenter har til huse på Fugledegård ved Tissø. 

Se mere på www.danskenaturparker.dk 

  

Skarresø, (C) Naturpark Åmosen
Naturpark Åmosen er den første naturpark, der får fornyet sin status som Dansk Naturpark. Det betyder fem nye år med flere gode oplevelser og aktiviteter i naturen for alle.