Naturlig forvirring: Natur-, national- og naturnationalparker
Danmark har efterhånden mange naturområder med hver sin betegnelse og hver sit formål, ophæng og ligefrem lovgrundlag. Der er nationalparker, Geoparker, UNESCO Verdensarvs-naturområder og Friluftsrådets 14 Danske Naturparker. Og snart får vi også 15 naturnationalparker.
Med så mange forskellige betegnelser, der minder temmelig meget om hinanden, kan det være svært at overskue, hvad der er hvad. Hvad betyder det, at et område er en type park frem for en anden, hvem driver dem, og hvad kan og må man i de forskellige naturområder? Vi giver dig her det fornødne overblik.
Danske Naturparker
Danske Naturparker er en mærkningsordning, som Friluftsrådet udviklede i 2014 og som dækker over større sammenhængende naturområder med særlig lokal eller regional betydning.
For at blive udnævnt som Naturpark skal områderne leve op til en række kriterier, bl.a. skal halvdelen af naturparkens areal være beskyttet natur, og der skal være mindst én naturvejleder tilknyttet.
Det er kommunerne, der ansøger om at blive mærket som Dansk Naturpark, men en naturpark kan godt brede sig over flere kommuner.
I dag er der 11 Danske Naturparker og tre pilotnaturparker fordelt rundt om i landet, fra Christiansø og Amager til Lillebælt og Nissum Fjord. I dem alle er der stier og ruter, udsigtspunkter, bålsteder, overnatningssteder, aktiviteter for børn, og formidlingscentre. I de fleste af dem er der også steder at overnatte i naturen.
Danske Naturparker er ikke lovophængt, det vil sige, der gælder ikke andre regler i Danske Naturparker end andre steder, og det er frivilligt for dem, der ejer jorden i området, om de vil være med. Danske Naturparker drives af blandt andet kommuner, lodsejere og borgere i de enkelte områder. Det er gratis at komme ind i en naturpark.
Nationalparker
Danmark har fem nationalparker: Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Kongernes Nordsjælland og Skjoldungernes Land ved Roskilde.
De er alle oprettet ved lovgivning, er på finansloven og er døbt nationalparker, fordi områderne indeholder unik dansk natur og landskaber af national betydning. De indeholder både offentlig og privat areal, ligesom der er beboelse, skovdrift og landbrug i de fleste af dem.
I nationalparkerne er der særlig fokus på at passe på naturen, ligesom der bliver gjort en ekstra indsats for friluftslivet og naturoplevelserne i form af blandt andet stier til gående, cyklende og ridende, bålsteder, overnatningssteder og formidlingscentre. Det er gratis at besøge parkerne.
Der findes derudover to “gamle” nationalparker, Rebild Nationalpark fra 1912 og Nationalparken Dybbøl Skanse fra 1924. Der er også i dem unik natur og frilufts- og naturoplevelser - de er dog ikke på den officielle liste over nationalparker i Danmark, da de er fra før, nationalparkloven kom til i 2007.
Læs mere om Danmarks nationalparker
Naturnationalparker
Danmark har lige nu fem udnævnte naturnationalparker, og der skal etableres yderligere 10.
Begrebet er nyt i dansk kontekst, hvorfor der endnu er mange ukendte faktorer i definitionen af en naturnationalpark og hvad man som besøgende kan forvente i hver enkelt af parkerne.
De skal dog alle forvaltes på naturens præmisser med eksempelvis områder med urørt skov og/eller dyr, der græsser frit bag hegn, ligesom der ikke vil være skov- og landbrugsproduktion i dem.
Naturnationalparkerne drives af staten og vil ligge på offentlige arealer.
De allerede udnævnte er Gribskov i Nordsjælland, Fussingsø ved Randers, Almindingen på Bornholm, Tranum i Jammerbugten og Stråsø i Vestjylland.
UNESCO Verdensnaturarv
Vi har i Danmark to naturområder, som er optaget på Unescos liste over verdensnaturarv. Det er Vadehavet og Stevns Klint.
For at blive udnævnt som verdensarv skal et område leve op til strenge krav om blandt andet beskyttelse af den unikke natur. Det betyder, at både Vadehavet og Stevns Klint er fredet, man kan dog stadig besøge områderne og opleve den natur, der har givet dem en plads på listen over verdensnaturarv.
Begge steder er der desuden udstillinger om den særlige natur, som ved Vadehavet er det unikke tidevand, mens Stevns Klint er udnævnt for de lag i klinten, som dokumenterer et meteornedslag på kloden for over 60 millioner år siden.
Danmark er derudover optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv med Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Christiansfeld, og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.
UNESCO Geoparker
En geopark er et naturområde, som har en særlig geologisk natur og historie.
For at blive certificeret som en Global Geopark og dermed komme med i netværket af geoparker under beskyttelse af UNESCO skal området leve op til en række kriterier.
Blandt andet skal parken undervise og formidle om områdets geologi, og der skal være et såkaldt partnerskabsprogram, så for eksempel lokale fødevareproducenter er en del af geoparken.
Vi har i Danmark to geoparker, som er på listen: Geopark Odsherred og Geopark Vestjylland, begge certificeret for deres landskaber dannet under istiden.
Derudover er der Geopark Sydfynske Øhav, som ikke er officielt certificeret, men har ambitioner om at ansøge om at blive UNESCO-udnævnt for sit unikke landskab formet af gletsjere og smeltevandsfloder.
I alle tre parker, der breder sig over henholdsvis 356, 4.759 og 2.733 kvadratkilometer, er der mange natur- og friluftsoplevelser - fra stier og ruter til guidede ture, overnatningssteder og børnevenlige aktiviteter. I Odsherred og Vestjylland er der desuden formidling om den geologiske natur i form af blandt andet apps.
Øvrige naturparker
Betegnelsen naturpark er - ligesom nationalpark og geopark - ikke en beskyttet titel.
Derfor er der rundt om i Danmark naturområder, der ikke nødvendigvis lever op til internationale kriterier eller definerede krav, men stadig indeholder natur- og friluftsoplevelser.
Det er for eksempel den kommende Naturpark Nordhavn, der skal anlægges på den yderste del af en kunstig ø i det nordlige København.
