Nyhed

Mød dit lokale friluftsråd

På billedet er der to ryttere, der ridder gennem en skov på hesteryg. Der er sne overalt
Vil du have indflydelse på friluftslivet og mulighederne i dit lokaleområde kan du tage til møde i dit lokale friluftsråd. De kommende måneder er der nemlig generalforsamlinger i Friluftsrådets lokale kredse, og her kan alle medlemmer af organisationer, der er medlem af Friluftsrådet, møde op og være med.

Hvert forår afholder de 23 lokale kredse i Friluftsrådet deres egen generalforsamling, kaldet "kredsrepræsentantskabsmøde". På kredsrepræsentantskabsmøderne bliver der lagt planer for friluftslivet i det nye år, og der bliver valgt nye medlemmer til kredsbestyrelsen. Hvis du er medlem af en af Friluftsrådets 85 medlemsorganistioner kan du stille op til valg og være med til at påvirke, hvordan det lokale friluftsliv skal udvikle sig. 

Som regel er der også et spændende oplæg med udgangspunkt i lokale friluftspolitiske problemstillinger, og mulighed for at hilse på de andre organisationers repræsentanter og skabe nye kontakter. 

Missing indholdselement.

Hvis du ikke allerede er kredsrepræsentant, så kan du blive det ved at kontakte din organisation, som indstiller dig til Friluftsrådets sekretariat på kreds@friluftsraadet.dk 

Læs mere om hvordan du får indflydelse på friluftslivet som repræsentant for din forening:

Naturvejleder på tur i Naturpark Nissum Fjord
Har du lyst til at blive en del af Friluftsrådets lokale arbejde og være med til at udvikle og forbedre muligheder for friluftsliv i dit lokalområde? Friluftsrådet har udviklet en ny model for det lokale arbejde, der gør det nemmere og mere fleksibelt at være med.