"Grønne byer skal udvikles med mennesket i centrum"

Hvordan kan man udvikle bynatur? Det var det spørgsmål, der dannede afsæt for en talk med afdelingsleder Rasmus Duong-Grunnet, Gehl Architects, mandag den 20. november til et møde i Naturfrisk Netværk på Vartov i København. 

”I 1980’erne var der fokus på store infrastrukturprojekter i byerne. Det bærer vores byer stadig præg af. I dag er der heldigvis fokus på livet mellem bygningerne, og der spiller også det grønne en stor rolle. Hvis vi får en forståelse for, hvad byerne kan bruges til, kan vi trække byudviklingen i en ny retning. Derfor arbejder vi med sloganet ’byer for mennesker’”, sagde Rasmus Duong-Grunnet.

Som kandidat i Kultur- og Sprogmødestudier og International Udvikling har det ikke ligget lige for, at Rasmus Duong-Grunnet skulle arbejde med byudvikling i et arkitektfirma. Men i dag har han været involveret i flere store udviklingsprojekter rundt om i verden, bl.a. i Tyskland, Kina og USA. Her har han øje for menneskets brug af arkitektur og byrum.  

”Der er nogle grundlæggende ting ved mennesker. Vi vil være i nærheden af det grønne, og vi vil gerne ud til vandet. Her skal byerne skabe invitationer, som borgene kan gøre brug af. Samtidig kan det grønne en masse, når det kommer til klimaforandringer og klimatilpasning, f.eks. ift. at afhjælpe varmeøeffekter, hvor dele af byens rum bliver meget varme”, sagde Rasmus Duong-Grunnet.

Planlægning på tværs af forvaltninger

På trods af et stigende fokus på udvikling af grønnere byer med mennesket i centrum, har vi, ifølge Rasmus Duong-Grunnet, stadig en udfordring med at få skabt mere bynatur.

”Der er et mismatch mellem det, vi ønsker at gøre, og det, der bliver gjort. Man kan f.eks. spørge sig selv, hvorfor et træ eller en bænk står et bestemt sted. Ofte er svaret, at forskellige forvaltninger har været ind over, og de tager ikke altid hensyn til hinanden”, sagde Rasmus Duong-Grunnet.

Forvaltningerne i kommunerne, f.eks. for kultur og fritid, sundhed og miljø og plan og teknik, burde, ifølge Rasmus Duong-Grunnet, samarbejde meget tættere om byudviklingen, så forskellige regler ikke spænder ben for hinanden, eller det kommer til uhensigtsmæssige løsninger, som en bænk ved et befærdet vejkryds i stedet for i en grøn oase.

”Spørgsmålene om, hvad naturen skal kunne og hvem der er brugerne, er meget nemmere at besvare, hvis man tænker på tværs af forvaltninger”, sagde han.  

Modstand

I talken kom det frem, at der ofte er modstand mod grundlæggende forandringer i byrummet.  F.eks. er det tanken at eksperimentere med bilfrie byer flere steder i landet, hvilket dog ofte støder på modstand fra handelsstanden. Rasmus Duong-Grunnet har erfaringer fra den type projekter med bilfrie midtbyer i bl.a. München.

”Man skal ikke lade sig slå ud af den modstand, der altid vil være mod forandringer. For godt 60 år siden var Strøget i København også en trafikeret gade, og der var stor modstand mod at ændre det. I dag er alle glade for, at Strøget er en bilfri gågade,” sagde Rasmus Duong-Grunnet.

Ifølge ham er det vigtigste element borgerinddragelse for at drive udviklingen frem. Gerne i samspil med testperioder for forandringen, som han også beskriver som en form for borgerinddragelse. Gehl Architects har selv været med til at gøre en stor del af Times Square i New York bilfri i 2009. Efter en testperiode viste det sig, at pladsen blev brugt mere, omsætningen i butikkerne steg og køretiden for biler faldt, når de brugte alternative ruter.

”Det er også vigtigt med framing. I München, der jo er den tyske bilindustris kerneland, stødte vi på stor modstand, da vi ville gøre den gamle midtby ’bilfri’. Men da vi beskrev projektet som at ’gøre midtbyen tilgængelig for alle’, ændrede stemningen sig, og vi endte med at kunne realisere projektet”, sagde Rasmus Duong-Grunnet.