Friluftsliv skal være mere end fritidsbeskæftigelse

Som civilisation har vi optimeret vores indendørsliv så meget, at vi stort set kun forholder os til det udendørs, når vi kigger ud ad vinduet. Det var en af pointerne, som Cecilie Rubow, der er antropolog og forfatter til bogen ”Indendørsmenneskets natur” kom med til Friluftsrådets nytårskur for friluftslivets organisationer. 

Temaet for arrangementet var ”Kærlighed til friluftsliv – hvordan opstår den, og hvordan giver vi den videre til andre?”. Og det førte til mange spændende refleksioner om, hvilken betydning udeliv har for os som mennesker og for vores syn på naturen, og ikke mindst hvordan friluftsforeningerne i højere grad kan tiltrække nye medlemmer og appellere til de unge.

At lære at se en fugl

I sit arbejde til bogen ”Indendørsmenneskets natur” har Cecilie Rubow fulgt forskellige typer af friluftsmennesker – blandt andet fuglekiggere, mountainbikere, botanikere og strand-entusiaster – for at blive klogere på, hvad de får ud af at være ude i naturen, og for selv, som erklæreret indendørsmenneske, at lære at være mere ude i naturen. 

”Jeg blev overrasket over, at der skal ret mange skills til at få tiden til at gå derude. Vi kalder det fritidsbeskæftigelse, men det tager rigtig lang tids arbejde at lære at se en god fugl. Man skal være enormt tålmodig og træne i lang tid for at kunne lære at se ordentligt. Jeg kunne simpelthen ikke fokusere i tilstrækkelig grad til at kunne se noget som helst, når jeg var ude med ornitologerne, mens de så alt muligt,” fortalte Cecilie Rubow.

At friluftsliv kræver mange færdigheder og tager tid at lære, kan gøre det svært for foreningerne at lykkes med deres mission om at få flere ud i naturen. Det kræver en vis overvindelse at opsøge en forening, som ny i naturen, pointerer Cecilie Rubow.

”Jeg har mødt en utrolig åbenhed og er blevet inkluderet i alle mulige fællesskaber. Men foreninger kan være lidt ligesom kirker. De kan være svære at træde ind i, hvis man ikke lige har fået en åbenbaring.”

Værdien af friluftsliv er tavs viden

Samtidig er det ofte meget svært for friluftslivets organisationer og de aktive at sætte præcise ord på værdien af deres udendørs aktiviteter.

”Der er utrolig meget tavs viden, hvis man prøver at få folk til at forklare, hvad de for eksempel oplever på en mountainbiketur. Man kan ikke bare sådan lige sige, hvorfor det er fedt. Det er en dybt kropslig og sanselig viden,” sagde Cecilie Rubow.

Skal friluftslivets foreninger blive bedre til at appellere til unge mennesker, så er det vigtigt, at barren for at være med i fællesskabet bliver sænket, og at der ikke nødvendigvis er så meget fokus på færdighederne inden for en enkelt disciplin, konstaterer Cecilie Rubow. Mange unge mennesker bliver motiveret af noget, der er mere helhedsorienteret og tværgående, f.eks. hvis man kan kombinere friluftsaktiviteter med klimabevidshed.

Vi accepterer børns mangel på udeliv

At komme ud i naturen og forholde sig til den er noget, som i vores samfund er blevet reduceret til en fritidsbeskæftigelse, pointerer Cecilie Rubow. Og det er en udvikling, som der er grund til at se på med bekymring. For hvordan bliver vi rustet til at forholde os til det udendørs, hvis vi tilbringer al vores tid indendørs, spørger hun.

”Der er mange der synes, at det er godt, at børn kommer ud i vuggestuer og børnehaver, men i det øjeblik de fylder seks år, så accepterer vi, at de først kommer ud igen, når de fylder 18 år. Og at den bedste måde at lære på er at sidde i et lukket rum sammen med 21 andre. Er det så smart? Det tror jeg ikke, at det er,” siger Cecilie Rubow.