Nyhed

Danske Naturparker byder på tonsvis af sommeraktiviteter

Naturparker børn og ældre der hygger sig sammen
Drop flyturen og tag ud i den danske natur! Hele sommeren byder Danmarks ni naturparker på tonsvis af aktiviteter for både børn og voksne
Naturparker børn og ældre der hygger sig sammen

Vil du gerne have en nem, billig og tilmed CO2-venlig mini ferie eller bare nyde den danske natur en enkelt dag? Vi har samlet en guide over, hvilke aktiviteter de Danske Naturparker tilbyder henover sommeren. 

Mulighederne er mange, når de ni danske naturparker byder på sjove aktiviteter i naturen sommeren igennem. Du kan for eksempel lære at lave din egen snaps af naturens råvarer ved Vesterhavet, tage hele familien med til fiskeri og strandsjov i Naturpark Lillebælt, gå på skattejagt i halmballer i Naturparken Åmosen eller komme ud og oplev vaskeægte natur en smuttur fra København hos Naturpark Amager.

Danske Naturparker er spredt udover hele landet. Du kan trykke her for at finde din nærmeste naturpark.

Nedenfor finder du links til forskellige aktiviteter i Danmarks ni naturparker:

Naturpark Amager (København)
Kom væk fra storbyens hast og jag hos Naturpark Amager. Hele sommeren kan du opleve et hav af muligheder. Kom ud og bo i telt, tag en dase-dag ved en af naturparkens skønne badesteder eller tag ud og se på dyr og planter. Du kan læse mere her: Naturpark Amager

Naturpark Lillebælt (Vestfyn og Østjylland)
I naturpark Lillebælt kan man få et hav af oplevelser, når naturparken byder på massevis af oplevelser på og ved vandet. Smag på alt godt fra havet, stå på SUP-boards eller fang krabber i vandkanten. Læs mere om de planlagte events eller planlæg din egen ferie i naturparken her

Naturpark Åmosen (Vestsjælland)
Naturpark Åmosen inviterer fra uge 26 til 32 alle som har lyst og mod en tur på landet. Her kan man finde ud af, hvor vores mad kommer fra og lære ens lokale bondemand og fisker at kende. Herudover er der et hav af andre skemalagte aktiviteter, mens man også kan finde på masser af sjove ting selv her

Naturpark Vesterhavet (Vestjylland)
Naturpark Vesterhavet byder på mere end 63 aktiviteter i Juli. Du kan komme med på alt fra snapseture for rigtige mænd til guidede rundvisninger og hugorms safari. Du kan se hele programmet for både juli og august her

Naturpark Nissum Fjord (Vestjylland)
I Naturpark Nissum Fjord kan prøve at være skibsdreng for en dag, rappelle eller komme på forskellige varianter af safari. Nissum Fjord Naturpark tilbyder nemlig 100 aktiviteter hele Juli. Læs meget mere om de mange tilbud her

Naturpark Maribosøerne (Lolland)
Hop med på turbåden Anemonen og få en på opleveren eller kom med på sommerfugletur til Søholt Storskov. Læs mere her eller planlæg din egen tur her

Naturpark Randers (Østjylland)
I Randers lyder sommerens program på Krabbefangst, kanosejlads og udendørs overnatning og mange andre spændende ting. Du kan læse meget mere om naturenparkens mange tiltag lige her

Naturpark Mølleåen (Storkøbenhavn)
Naturparken Mølleåen er en perfekt mulighed for at hoppe op på cyklen og få lidt motion og frisk luft. Naturparken har nemlig nogle fantastiske cykelfaciliteter med let adgang til S-toget. Læs meget mere her

Naturpark Nakskov Fjord (Lolland)
I Danmarks ørigeste fjord byder sommeren på bunkevis af dejlige oplevelser i naturen. Tag dine børn i hånden og tag ned på Kragenæs Marina Lystcamp og kys en fisk eller hold en krabbe eller hop på en båd og få fortalt spændende historier om områdets naturområde. Læs mere om de spændende oplevelser her eller her