På billedet ses en lysebrun hest, der græsser på en mark. I baggrunden er der et træ

Sådan bliver du rytter uden at at eje en hest

Du behøver ikke at eje en hest for at komme ud at ride i naturen. Over hele landet er der ridecentre, som lejer heste ud og arrangerer rideture til skov og strand, ligesom du kan lære at ride på rideskoler over hele landet - uanset om du er barn eller voksen.

Har du lyst til at opleve naturen fra en ny vinkel? At galopere på stranden og mærke vinden i ansigtet? Eller måske bare skridte langs skovbrynet på en rolig pony? Så kan du glæde dig over, at der er mange muligheder for at komme ud at ride i Danmarks natur – også hvis du ikke selv har hest.

Rideture for alle

Mange ridecentre lejer heste ud og arrangerer guidede rideture i naturen hele året. Prisen afhænger af turens længde, og turene inddeles typisk efter rytternes niveau. På den måde kan tempo, terræn og turlængde justeres, så både børn, voksne, begyndere og rutinerede ryttere får en god oplevelse.

Nogle steder kan du komme med ud og hente hesten i folden og være med til at lægge sadel og hovedtøj på. Og er du ny rytter, lærer du også lidt om, hvordan du kommunikerer med hesten, så I får en god tur sammen.

Smagsprøver på oplevelser

Her er et par smagsprøver på, hvad du kan opleve:  

Gruppe på ridetur i Naturpark Amager

Rideklubber

Har du lyst til at starte til ridning? Næsten uanset hvor i Danmark du bor, er der en rideklub i nærheden, hvor du kan prøve, om ridning er noget for dig.

Det er forskelligt, hvad klubberne tilbyder - nogle har ridekurser og rideskoler, nogle tilbyder også enkeltundervisning, og hos nogle er læren om, hvordan man sadler, strigler og tager sig af hesten også en del af pakken.

Find din nærmeste rideklub her

Mange klubber har derudover særlig fokus på voksne ryttere, både nybegyndere og dem, der tidligere har siddet på en hest. Derudover laver enkelte klubber hold og undervisning for bestemte målgrupper som eksempelvis seniorer eller mødre. 

Find en klub specifikt for voksne ryttere her

4 små tip: Hvad skal du have på, når du rider?  
  1. Typisk kan du låne en ridehjelm der, hvor du lejer hesten.
     
  2. Hvis du har ikke ridestøvler, kan du tage dine solide gummistøvler på.
     
  3. Vælg tøj, der er blødt og behageligt. Styr uden om for eksempel cowboybukser med generende sømme.
     
  4. En vindtæt jakke kan være rar – gerne en, der sidder nogenlunde til, så den ikke flagrer.