Svampejagt: Sådan finder du spiselige svampe
Svampe i alle sæsoner
Gode spisesvampe er der størst sandsynlighed for at finde fra august til oktober. Men svampe har forskellige sæsoner, så du kan faktisk gå på svampejagt det meste af året i Danmark – især hvis vinteren er mild.
Forår: Morkler, vårmusseroner og bøgehatte.
Sommer: Karljohan, skørhat og almindelig kantarel.
Efterår: Østershat.
Milde vintre gør, at du kan finde østershatte langt ind i vintermånederne, hvor den får selskab af den lille, fine fløjlsfod.
Spis kun de svampe, du kender
Svampe kan som bekendt være giftige. Er du uerfaren svampesamler vil vi anbefale, at du bruger en god svampeguide eller -app.
I starten kan det godt være svært at kende svampene fra hinanden, så spis kun dem, du kender.
Svampeguiden beskriver i øvrigt også svampenes voksesteder og sæson, så du slipper for at lede efter en bestemt svamp på et sted eller i en sæson, hvor den slet ikke kan vokse.
Smagen af umami
Med svampe kan du nemt få både fylde og umami i dit måltid. Og er du vild med teksturen i kyllingekød, kan du finde omtrent den samme smagsoplevelse ude i naturen.
3 vilde svampe, der giver umami, fylde og gratis madglæde
Tragtkantarel. Den lille, gråbrune svamp med trompetform er lidt overset og står i skyggen af den strålende solgule ”almindelige” kantarel, men kig endelig efter den, for den overstiger den almindelige kantarel med hensyn til umami og har desuden en dejlig mild, let krydret og pebret smag. Du kan blanchere tragtkantarellerne i hvidvin eller stege dem kort i smør eller olivenolie ved høj varme. Brug dem i supper og saucer, på brød eller i en cremet risotto. Svampen er ret lille, så du skal samle en god portion for at have nok til et måltid. Klip svampene af med en lille saks. Du kan finde dem fra september til november i løv- og nåleskov.
Karljohan. Kongen af umami. Karljohansvampen har en relativt kraftig, nøddeagtig smag, som er god i sammenkogte retter, saucer og i svampemayo. Svampene kan spises rå i salater, og hvis du steger dem, så giv dem høj varme i begyndelsen, så de holder på væsken. Der findes forskellige varianter af karljohan med sæson fra juni til november. De er normalt 10-15 centimeter i diameter men kan blive op til 25 centimeter. Brug de store eksemplarer til supper og gryderetter, og brug generelt masser af friske krydderurter til dine retter med svampe. Kig efter karljohansvampene under store ege-, bøge- og grantræer.
Svovlsporesvamp. Den er ikke så kendt men er ret almindelig. Lad dig ikke afskrække af hverken navnet eller af, at svampen gror på døende løvtræer. Smagen er let og mild og nem at arbejde med, og svampen har en spændende struktur, der minder om fibrene i kyllingekød. På engelsk hedder svampen ikke uden grund ”chicken of the woods”. Du kan riste svampen hel i ovnen (på store eksemplarer skal du kun bruge det yderste lag), smide den på grillen i tykke, marinerede ”fileter”, eller du kan fritere svampen, som hvis du skulle lave fried chicken. Sæson fra maj til oktober.
Svampe er værd at kigge på
Svampe er altid spændende at kigge nærmere på med deres fine lameller, sprøde stilke og dunede rødder. Så har du ikke lyst til at spise skovens svampe, kan du sagtens gå på svampejagt alligevel – og du kan roligt tage børnene med.
Og måske finder I en støvbold at prikke til, så den spyr en lille sky af støv ud i skovbunden?
Se, hvad du ellers kan samle i naturen og find flere opskrifter på hjemmesiden Vild Mad