Naturdannelse skal begejstre og vække sanserne
Hvad er dannelse? Og hvad betyder det, når man sætter natur foran? Hvad får børn ud af at være i naturen? Og handler naturdannelse om viden om naturen, sanselige oplevelser i naturen, ansvar for naturen – eller en god blanding af det hele? Det var blot nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret af de to oplægsholdere og i den efterfølgende paneldebat.
Og der er god grund til at tage emnet op. Børn kommer mindre ud i naturen, end tidligere. En undersøgelse blandt 3.000 forældre, som YouGov har lavet for Friluftsrådet sidste år, viste, at 71% af forældrene ville ønske, at deres børn kom mere ud i naturen. Samtidig falder danskernes konkrete viden om naturen, og kenskabet til den natur, der omgiver os, er på bare få generationer svundet gevaldigt ind. Tendenser som bl.a. friluftsorganisationer, pædagoger, lærere og naturvejledere arbejder hårdt for at ændre på.
Her kan du få et indblik i oplægsholdernes tanker om naturdannelse og udpluk fra den efterfølgende paneldebat.
Hvad er dannelse?
Lektor, forfatter og debattør Thomas Aastrup Rømer satte scenen ved at introducere begrebet dannelse og trak rødder helt tilbage til den tyske videnskabsmand Humboldt i 1793.
Ifølge Thomas Aastrup Rømer er dannelse et forhold mellem mennesker og omverden og det fungerer kun i en vekselvirkning mellem disse to. Dannelse sker, når man ikke er i en bestemt funktion – det som han kalder ’det suspenderede’ – kun her er der plads til, at menneskets dannelse gror. Dannelse behøver derfor ikke at have et konkret formål men sker netop når noget er unyttigt eller formålsløst. Dannelse har derfor, ifølge Aastrup, svære vilkår i skoler og læreanstalter, fordi meget i dag skal måles og læres med en bestemt funktion for øje.
Naturdannelse som fællesskab
Nikolaj Ahlburg Voldum er biolog, højskolelærer på Testrup Højskole og medstifter af naturformidlingsinitiativet Natur Retur. Nikolaj Ahlburg Voldum tog i sit oplæg udgangspunkt i sine egne konkrete erfaringer med naturdannelse – et fag, han har udviklet til eleverne på Testrup Højskole.
For Nikolaj Ahlburg Voldum er naturdannelse det krydsfelt, der ligger mellem de meget fysiske friluftsaktiviteter (hvor udstyr er vigtig) og konkret naturviden. Naturdannelse er ikke bare at komme ud og realisere sig selv i naturen - og det er heller ikke naturvidenskabelig viden, der tilegnes indendørs gennem bøger og teorier. Naturdannelse sker gennem sanselige oplevelser i naturen. Jo mere udstyr vi kan undvære og skrælle af, des tættere kommer vi på naturen og lærer den at kende.
Han fortæller om sine elever på Testrup. De er enormt engagerede i kampen for klimaet, miljøet og naturen, men de er fremmede over for den virkelige natur derude og ved forsvindende lidt om planter og dyr.
Ved at lave formålsløse aktiviteter som at se solen stå op, fare vild i skoven eller gå 30 km i stilhed arbejder Nikolaj Ahlburg Voldum på at vække elevernes begejstring til naturen. På den måde lærer eleverne noget om naturen, og det vækker lyst og nysgerrighed på mere.
Naturdannelse mellem viden og friluftsaktiviteter
Hans egen interesse for naturen startede først sent i livet. Efter gymnasiet blev han optaget af friluftsliv, men det gik hurtigt op for ham, at der manglede noget.
- Jeg mestrede kajakken og klatring, men jeg mestrede faktisk ikke naturen. Selvom jeg havde rendt rundt i naturen i et helt år i Norge, så gik det op for mig, at jeg ikke anede noget om naturen. Jeg kendte ikke forskel på fyr og gran.
Derfor startede Nikolaj på biologistudiet på Aarhus Universitet, men her opdagede han, at den gnist, han havde for naturen, blev kvalt.
- På universitetet lærte vi kun om det teoretiske, men vi var sjældent i naturen. Hvornår har et billede af en solsort i en bog retfærdiggjort en solsorts sang en dejlig sensommer aften?
I de to forløb blev Nikolaj Ahlburg Voldum opmærksom på, at uanset hvad han gjorde, så manglede han noget. Han manglede en naturdannelse - en retning, der har mere dybde, er mere naturnær og har et holistisk syn på, hvad naturen er. Naturdannelse er for ham en fællesskabende proces og en horisontudvidelse, der kræver vejledning.
Kom ud! Børn skal have en relation til naturen
Nikolaj Ahlburg Voldum arbejder med unge mellem 15 og 25 år, men hans erfaringer sagtens kan overføres til børn.
- Jeg tror, det er langt vigtigere at få en relation til naturen, fremfor at lære om naturen, fortæller han. Når børn har fået en begejstring for og en relation til naturen, så er frøet plantet. Derefter kan interessen for viden også opstå. Måske er den begejstring nemmere at vække med børn end for unge mennesker?
- Det vigtige ved naturdannelsen er, at børnene rent faktisk er ude i naturen.
- Der behøver ikke være noget formål med at være i naturen, for det at være i naturen er formål nok i sig selv. Formålet er noget vi voksne har brug for - ikke børnene.
- Det kræver ikke en naturvejlederuddannelse, eller at du er biolog for at du kan skabe meningsfyldte naturoplevelser. Det vigtigste er, at du selv udstråler og rummer den nysgerrighed og den kærlighed over for naturen, som du ønsker at viderebringe til børnene.
- Plant frø, og lad børnene få dem til at spire. Skab rammer, men lad børnene fylde dem ud. Og frem for alt vær klar på naturens og børnenes uforudsigelighed.
- Vær ikke bange for at eksperimentere, for det er måden vi lærer på, og måden vi rykker grænser, og måden vi skaber et holistisk perspektiv på naturen. Jeg har endnu ikke oplevet en eneste deltager der har været utilfreds med at være ude, uanset indholdet. For det at være i naturen er en positiv oplevelse i sig selv. Det kan næsten ikke gå galt.
Paneldebat: Der er brug for naturdannelse
I paneldebatten udfoldede Ungdoms Ø-formand og højskoleforstander Lisbeth Trinskjær, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen og forsker og centerleder for Center for Børn og Natur Søren Præstholm deres oplevelse af naturdannelse og diskuterede barrierer og udfordringer for børns fremmedhed over for naturen.
Paneldeltagerne er enige om, at børn har brug for naturdannelse, for naturdannelse giver børn en vigtig robusthed i livet, hvor de også lærer at mærke sig selv.
Søren Præstholm lægger vægt på, at naturdannelse skal være en vekselvirkning mellem instrumentalisering og passion. Instrumentalisering, dvs. den helt konkrete viden, kan aldrig stå alene. Der er brug for først at få vækket børns begejstring for naturen ved at bruge sanserne.
- Den der både dyrker kærligheden og naturen, men samtidig også giver lysten til at vide. Det skal ikke kun være en instrumentalisering, hvor man ser på, hvordan man kan bruge naturen til at opnå noget andet.
Lone Folmer Berthelsen fremhæver, at begejstringen for naturen ikke kræver meget andet end, at voksne tager børnene med ud i naturen og hjælper dem på vej:
- Man skal ikke give ret meget før end børnene selv kan tage det videre. Børns fantasi hjælper dem også på vej.
Hun påpeger, at det er vigtigt at lave projekter, der kommer til børnene end omvendt. Det skal være så konkret at tage ud, hvor de bor, så det bliver på deres præmisser. Det er en stor barriere altid at skulle arbejde via institutioner, for de står med mange praktiske udfordringer, der kan komplicere det hele mere end godt er.
Naturen må ikke være ekskluderende
Lisbeth Trinskjær, der selv har været pigespejder hele sit liv, mener, at vi skal tænke over selve uniformen, som folk, der arbejder med naturen, ofte er iført. Folk går klædt på en bestemt måde, hvilket i sig selv kan være ekskluderende og betyde, at der er nogen, man aldrig fanger.
- Uniformen kan i sig selv være ekskluderende, for behøver man at have noget bestemt på for at blive begejstret for naturen? Naturoplevelser må ikke blive ekskluderende, men der skal være mange døre ind til naturen – dvs. der skal være noget for alle børn på alle slags niveauer.
Udeskoler skaber rum for naturdannelse
Søren Præstholm lægger vægt på, at der er forskning, der viser, at dagtilbud i Danmark er rigtig gode til naturdannelse, men at det halter efter med skolerne. Han har gode erfaringer med at flytte skolen udenfor:
- Man kan jo også gøre det praktisk - man kan flytte skolen ud - man har lavet mange udeskoler, der hvor jeg bor. Det har vist, at det skabte råderum for meget andet end kun faglighed. Der var rum for naturdannelse, der var også rum for mere klassisk læring.
Deltagere fik inspiration med hjem
Deltagerne var tydeligvis tilfredse med at få mulighed for at dykke ned i børns naturdannelse. Jacob Frost, der er udviklingschef hos KFUM-Spejderne, var begejstret for emnet:
- Jeg synes, jeg er blevet klædt bedre på til at forstå, hvad dannelse er. Vi kan bestemt godt bruge de pointer, vi har fået her i dag. Vi vil gerne hjælpe børn og unge med at være hele mennesker, og der synes jeg, at oplæggene i dag var gode til at tale naturdannelse.
Fyraftensdebatten var startskuddet på projektet Børns naturdannelse, som er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND.
... en horisontudvidelse
... vekselvirkning mellem individ og omgivelserne
... en vekselvikning mellem viden og friluftsaktiviteter
... vækker følelserne
... vækker begejstring
... en fællesskabende proces
... uden nødvendigvis et konkret formål
Ovenfor er en række ord, som til debatarrangementet var med til at beskrive børns naturdannelse.
Skriv gerne til Maria Bach Sørensen mbs@friluftsraadet.dk, hvis du vil byde ind med mere.
