Nyhed

Friluftsrådet inviterer til Sund i Naturen Konference

Sund i Naturen
Torsdag den 23. januar præsenteres resultaterne fra Friluftsrådets projekt Sund i Naturen, hvor 10 kommuner i tre år har arbejdet for at integrere natur og friluftsliv i deres sundhedsindsatser. Der vil være fokus på good practice, inspiration og videre perspektiver for at bruge natur og friluftsliv i sundhedsindsatsen.

I tre år har 10 kommuner arbejdet tæt sammen med Friluftsrådet for at skabe sundhedsindsatser, der bygger på natur og friluftsliv. For alle erfaringer og undersøgelser i projektet tyder på at friluftsliv fremmer både den fysiske, mentale og sociale sundhed. I alt 27 forskellige indsatser er blevet udviklet, afprøvet og evalueret i projekt Sund i Naturen.

Torsdag den 23. januar 2020 kl. 10.00 til 15.30 præsenterer vi resultaterne fra projektet, tager fat i muligheder såvel som udfordringer og ser fremad på nye perspektiver. Vi vil høre fra både de førende forskere på området såvel som praktikerne fra kommunerne.

Konferencen foregår på Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg, og læge Peter Qvortrup Geisling vil som konferencier tage os igennem dagens program.

”Vi glæder os meget til at kunne præsentere resultaterne fra Sund i Naturen. Natur og friluftsliv kan virkelig noget, når det kommer til folkesundheden, og vi håber, at projektets fine resultater vil inspirere endnu flere kommuner til at integrere natur og friluftsliv i deres forebyggende, rehabiliterende og sundhedsfremmende indsatser,” siger formand for Friluftsrådet, Niels-Christian Levin Hansen. 

Konferencen er målrettet politikere, ledere fra sundhedsforvaltningerne, fagpersonale, forskere og andre, der arbejder - eller ønsker at arbejde med - sundhed i naturen.

Der er cirka 100 pladser på konferencen, som vil blive delt ud efter først-til-mølle-princippet. Du er velkommen til at videresende denne invitation til andre i din organisation. Tilmeldingsfristen er den 20. december.

Tilmeld dig konferencen her:

23Jan2020
Torsdag den 23. januar afholder Friluftsrådet konference for projekt Sund i Naturen på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg.

 

Program for konferencen

09.30: Ankomst, registrering, kaffe og morgenbrød

10.00: Velkomst ved Friluftsrådets formand, Niels-Christian Levin Hansen

10.05: Dagens konferencier, Peter Qvortrup Geisling, byder velkommen og sætter scenen

10.25: Hvad er udfordringen, vi står overfor – og hvad kan friluftsliv bidrage med for folkesundheden? Oplæg ved Peter Bentsen, seniorforsker og adjungeret professor, Steno Diabetes Center Copenhagen

10.50: Projekt Sund i Naturen. Oplæg ved Helle Stuart, styregruppeformand, Friluftsrådet

11.05: Resultater fra Sund i Naturen. Oplæg ved Søren Andkjær, lektor, SDU og Astrid Ishøj, Videnskabelig assistent, SDU

11.35: Den udfordrende brobygning. Oplæg ved Bjarne Ibsen, professor og centerleder, SDU og Evald Bundgaard Iversen, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

12.00: Frokost og netværk

13.00: To runder workshops med viden fra praksis. Mød de 10 fokuskommuner, der deler ud af deres viden og erfaringer med arbejdet

14.00: Kaffepause

14.15: Perspektiv: Pitch og debat med bl.a. forskere, beslutningstagere og civilsamfundsaktører. Hvordan kommer vi videre med sundhed i naturen?

15.15: Opsamling og afslutning på dagen - hvad byder fremtiden på?

15.30: Tak for i dag -  med bobler og netværk

*Der kan ske ændringer i programmet.