Ny forskning: Det er populært at være aktiv i grønne fællesskaber i byerne
Ny forskning om borgernes engagement i grønne byer har kortlagt danskernes involvering i grønne fællesskaber i byerne. Forskningen viser blandt andet, at der er næsten 250 grønne fællesskaber i danske byer med naturen som omdrejningspunkt, og at mere end 40 procent af beboere i danske byer har engageret sig i frivillige aktiviteter i byernes grønne områder.
Resultaterne kommer fra et treårigt forskningsprojekt i samarbejde mellem Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Friluftsrådet, der netop beskriver en stor interesse blandt danskerne for at være aktive i naturen i byerne og engagere sig i grønne byfællesskaber, der har naturen som omdrejningspunkt.
Bynær natur vigtig for friluftslivet
Der er således et stærkt civilt engagement om grønne områder i de danske byer, og næsten 25 procent af byboerne er interesserede i at være aktive i grønt byliv og være med til at skabe rekreative grønne byrum.
”Det er dejligt at se, at der er så stort engagement blandt danskerne for at komme ud i naturen og indgå i fællesskaber om det grønne – også i byerne, hvor det traditionelt har været sværere at komme ud og lave friluftsliv. Den bynære natur er enormt vigtig, da vi ved fra tidligere undersøgelser, at nærheden til grønne områder har stor betydning for, hvor meget man kommer i naturen”, siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet.
Byfællesskaber gør natur- og miljøspørgsmål håndgribelige
Gå- og cykelture, hygge med familien og naturoplevelser er blandt de aktiviteter danskerne oftest laver i byernes grønne områder. Og der er mange forskellige måder at være aktiv på i bynaturen. Det konkluderer forskernes ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.100 beboere i større danske byer, der viser, at næsten halvdelen har arrangeret eller deltaget i frivillige aktiviteter som motionsløb, udendørs koncerter og forskellige former for naturpleje i byernes parker og grønne stier.
Anders Blok, lektor på Sociologisk Institut og projektleder for projektet fortæller, at kortlægningen derudover illustrerer, hvordan byerne grønne områder bruges til at skabe stærke fællesskaber i og om naturen.
”De seneste 10 år er kommet mange flere græsrodsbaserede grønne fællesskaber i byerne. Og noget af det mest interessante i kortlægningen er, hvordan bybefolkningen engagerer sig lokalt på mange måder: I fællesspisninger, naturpleje med græssende køer eller byhaver på forladte byggegrunde. Fælles for grupperne er dog, at de bygger bro mellem meget nære og hverdagsagtige værdier som lokalt fællesskab og vigtigheden af at få jord under neglene og et bredere engagement i miljø- og klimaproblematikker. De grønne byfællesskaber bliver en måde, hvor bybeboerne kan gøre de ret abstrakte spørgsmål om natur og biodiversitet nærværende og til genstand for konkrete fællesskaber i deres hverdag”, forklarer Anders Blok.
I forskningsprojektet har forskerne også undersøgt byprojekter, hvor civilsamfund og kommuner er gået sammen om at udvikle natur i byerne, og de har kortlagt bybefolkningens ønsker til grønne områder i byerne i en befolkningssurvey.
Læs mere om projektet ”Grønne fællesskaber i byen” og se den fulde publikation her.
I kortlægningen af grønne byfællesskaber i Danmark har forskerne identificeret seks forskellige typer af fællesskaber, der adskiller sig i forhold til borgernes motivation og måder at engagere sig på:
- Projekteksekvering. Fællesskaber der samler lokalområdet om et potentielt grønt område og skaber en plan for brugen af det. Det kan for eksempel være at skabe en lokal byhave.
- Naturtilknytning. Her er fokus på at værne om et særligt bynaturområde og dets plante- og dyrearter. Mange af disse grupper er græsserlaug, hvor borgere holder dyr i et grønt område.
- Hyggeligt fællesskab. I disse er det grønne engagement baggrund for at skabe socialt samvær gennem for eksempel fællesmiddage.
- Samskabelse med myndigheder. Grupperne består ofte af engagerede projektfrivillige, der samarbejder med myndighederne, skriver fondsansøgninger og lignende. Ofte starter de med fokus på frivilligt baserede medlemsaktiviteter, men de udvikler sig mere professionelt til at blive partnere for fx kommuner.
- Modstand mod byplanlægning. Her samles borgere om naturaktiviteter, der markerer modstand til byudviklingsplaner. Det kan for eksempel være guerilla gardening og midlertidige byhaver på byggegrunde.
- Bred øko-politisk deltagelse. Disse er samlet om et sted eller en by og fokuserer herudfra på bredere øko-politiske problemstillinger og arbejder for en samfundsudvikling mod for eksempel mere økologi eller mindre ressourceforbrug.
Projektet ”Grønne fællesskaber i byerne” er støttet af Velux-Fonden
