Vær med til at fejre åbningen af Naturpark Randers Fjord søndag d. 27. maj 2018.
Søndag d. 27. maj slår Randers og Norddjurs Kommuner sammen dørene op til landets næststørste naturpark, når Naturpark Randers Fjord bliver indviet. Indvielsen foregår synkront i hhv. Mellerup Færgehavn i Randers Kommune og Voer Færgested i Norddjurs Kommune.
Naturpark Randers Fjord bliver med sine 29.250 ha den næststørste naturpark i landet. Danmarks eneste flod, Gudenåen, løber ud i Randers Fjord ved Randers by og skaber dermed Danmarks eneste floddelta, som fortsætter videre ud i Randers fjord og bliver til et fjorddelta.
Friluftsrådet og nationalkomiteen for Danske Naturparker er også stolte over at kunne udnævne endnu en naturpark og glæder sig til den store dag for indvielsen af naturparken.
Med en fælles Naturpark har Randers og Norddjurs Kommuner forpligtet sig til sammen med lodsejere og frivillige at arbejde målrettet og koordineret for natur og friluftsliv i naturparken. Grundtanken er, at naturbenyttelse og naturbeskyttelse skal gå hånd i hånd. Samtidig skal de unikke naturværdier bevares ved at sikre gode levevilkår for naturparkens dyre- og planteliv.
Programmet for åbningen 27. maj
Kl. 10.00-10.30 Officiel indvielse ved
Mellerup Færgested, Amtsvejen 170, 8930 Randers NØ eller
Voer Færgested, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted
Kl. 10.30-12.00 Besøg frit begge sider af fjorden og bliv nysgerrig på dagens aktiviteter
Kl. 10.30-12.00 Uddeling af gratis madpakker v/ færgestederne i Mellerup, Voer samt Udbyhøj syd. (Se efter beachflagene).
Yderligere oplysninger
Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune. Tlf. 40 93 10 25
Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune. Tlf. 27 85 24 51