Friluftsrådet: 10.000 skræmmeskilte skal fjernes fra vores fælles strande
En ny rapport fra Københavns Universitet viser, at der findes op imod 10.000 ulovlige skræmmeskilte med tekster som ”privat strand” og ”adgang forbudt for uvedkommende” ved private strande langs de cirka 8500 kilometer kystlinje i Danmark.
Men du må gerne besøge og benytte de private strande ifølge dansk lov. Derfor opfordrer Friluftsrådet på det kraftigste lodsejerne til at fjerne de ulovlige skilte, der skræmmer besøgende væk.
”Alt for mange ved ikke, at de godt må bevæge sig ind på en strand, selv om den er privatejet. At de må sætte sig ned og spise deres frokost og sågar overnatte på en privat strand, så længe det er mere end 50 meter fra nærmeste bebyggelse. Og for mange husejere, lodsejere og sommerhusudlejere sætter skilte op for at få stranden for sig selv. Det er nu engang bare ikke sådan loven i Danmark er, strande og kyster må vi alle benytte, ” siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet. Friluftsrådet opfordrer derfor til, at ejerne fjerner de ulovlige skilte selv – og til at kystkommunerne tager ansvar og sætter ind over for skræmmeskiltning.
Ny undersøgelse kortlægger problemets omfang
Undersøgelsen ”Barrierer for offentlighedens adgang til naturen” er netop udkommet. Den er udarbejdet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Som led i undersøgelsen har forskerne blandt andet kortlagt hvor mange barrierer der er for adgang til naturen langs kysten. Her har man undersøgt 36 forskellige felter af 1x2 kilometer i 23 af de i alt 75 danske kystkommuner. I disse områder er der fundet i alt 413 barrierer, hvoraf 131 var forventeligt ulovlige skræmmeskifte – svarende til cirka 32 procent af barriererne.
Ud fra undersøgelsen anslås det derfor, at der i alt findes omkring 10.000 af disse skræmmeskilte langs de danske kyster. I øvrigt flere skræmmeskilte i områder med større befolkningstæthed som eksempelvis sommerhusområder.
”Skræmmeskilte er hovedproblemet i forhold til barrierer for adgang til naturen, fordi de giver en usikkerhed og utryghed. Folk kan nemmere forstå et konkret forbud, for eksempel motorkørsel forbudt eller ridning forbudt. Men når man støder på skilte som ”Privat vej”, ”Adgang forbudt” og ”Hunden bider”, så føler man sig utryg, usikker og uvelkommen. Det vil kræve, at man kender reglerne fuldstændig til bunds for at kunne vurdere, om man kan være ”ligeglad” og går turen alligevel,” siger Frank Søndergaard Jensen, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og medforfatter på undersøgelsen.
Ejerens og kommunens ansvar
Da skræmmeskiltene som udgangspunkt betragtes som ulovlige, kan man argumentere for, at de umiddelbart burde kunne fjernes på myndighedernes foranledning, hvilket ville reducere antallet af barrierer i naturen betragteligt.
Der findes dog også lovlige forbudsskilte langs kysterne, ligesom der findes forskellige typer af oplysende skilte, der både fortæller om specifikke regler og som leder de besøgende hen til naturen.
De enkelte strandejere bør fjerne deres skræmmeskilte, lyder opfordringen fra Friluftsrådet. Men det er kommunernes opgave at sørge for, at den ulovlige skræmmeskiltning ikke finder sted.
”Man skal naturligvis have respekt for de private, der ejer strand og kystarealer. Men skræmmeskiltning er ulovligt og bør stoppes. Her håber vi, at kommunerne vil tage ansvar og påtage sig opgaven. Samtidig kan de så se på, om der kan laves mere positiv skiltning, der viser vej ud i naturen, så flest muligt kan få glæde af vores smukke strande og de mange oplevelser, der findes her,” siger Friluftsrådets formand Niels-Christian Levin Hansen.