Ny struktur skal styrke Friluftsrådets lokale arbejde
I Friluftsrådet arbejder vi for at skabe gode muligheder for friluftslivet lokalt ved at påvirke kommuner og søge dialog og samarbejde med en lang række interessenter. Samfundsudviklingen går i retning af, at stort set alle de politikområder, Friluftsrådet arbejder med: natur, planlægning, friluftsliv, foreningsliv, skoler, børn og unge, sundhed og naturformidling, er flyttet fra staten til kommunerne. Derfor har Friluftsrådet udviklet en ny model, der skal fremtidssikre vores tilstedeværelse og politiske indflydelse i kommunerne. Modellen afprøves lige nu tre steder i landet.
Mere indflydelse og flere aktive
Med den nye organisering vil vi styrke Friluftsrådets politiske indflydelse og synlighed. Det vil give os bedre muligheder for at få friluftsliv og natur på den kommunale dagsorden og på den måde skabe bedre rammer for at dyrke friluftsliv.
I den nye organisering er det gjort nemmere og mere fleksibelt at være med. Friluftsrådet ønsker nemlig at involvere flere medlemmer fra medlemsorganisationernes lokale foreninger. Alle ved, at bestyrelsesarbejde og mange timers frivilligt arbejde om ugen kun er tillokkende og muligt for nogle typer af frivillige – hvis vi skal tiltrække andre typer af frivillige, kræver det en organisering, der er mere rummelig og som giver plads til forskellige måder at engagere sig på lokalt.
Hvad er det nye?
I den nye model erstatter lokale friluftsråd de nuværende kredse. Lokale friluftsråd er et samlingssted for friluftspolitiske kræfter, hvis kerneopgave er at varetage Friluftsrådets politiske interesser i kommunerne. I den nye model er der ændret på en række organisatoriske forhold, der gør det nemmere for lokale foreninger at få indflydelse.
En af de centrale forskelle er, at rekrutteringen til de lokale Friluftsråd fremover foregår lokalt. Det er derfor i hovedsagen lokale foreninger, der udpeger de lokale repræsentanter til Friluftsrådet.
Et lokalt friluftsråd består af aktive og dedikerede personer fra lokalforeninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer. Hvert lokale friluftsråd har en bestyrelse og et antal ad hoc temagrupper, som arbejder med særlige emner eller sager i kortere eller længere perioder. Hvis I som medlemsorganisation ikke har lokalforeninger, er det jeres hovedforening, der er medlem af det lokale friluftsråd.
Det får I ud af at være med
De lokale friluftsråd samler kræfterne om det, som optager jeres lokalforeninger og andre friluftsinteresserede i lokalområdet. Som aktiv i de lokale friluftsråd får I mulighed for:
- at sætte jeres friluftsinteresse på den kommunale dagsorden.
- at arbejde for at flere får glæde af friluftslivet.
- at blive en del af et lokalt netværk med større politisk gennemslagskraft. De lokale friluftsråd er bl.a. repræsenteret i de grønne råd i kommunerne.
Det er let at være med
I den nye model for Friluftsrådets lokale arbejde er det blevet gjort nemmere og mere fleksibelt at involvere sig.
Det er blevet muligt at involvere sig i temagrupper i kortere eller længere perioder i forhold til et konkret emne eller sag, som har jeres interesse. I har også mulighed for at blive en del af det mere traditionelle bestyrelsesarbejde, som formand, kommunekoordinator eller besætte øvrige poster. For at blive aktiv er det eneste, man skal gøre at kontakte det lokale friluftsråd eller kreds.
Gammel struktur | Ny struktur | |
---|---|---|
Hvad hedder Friluftsrådet lokalt? | Kredse. | Lokale friluftsråd. |
Hvem kan blive medlemmer af de lokale friluftsråd? | Lokalt bosiddende personer udpeget af Friluftsrådets medlemsorganisationer. | Medlemmer af lokalforeninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer. Temagrupperne er dog åbne for alle, der har interesse i at blive aktive. |
Hvem repræsenterer man? | Sin medlemsorganisation. | Sin lokalforening, men det er gennem lokalforeningens medlemskab af en af Friluftsrådets medlemsorganisationer, man får eksempelvis stemmeret. |
Hvordan foregår udpegning? | Centralt fra medlemsorganisationer. | Decentralt fra lokalforeninger eller eventuelt centralt fra medlemsorganisationer. |
Hvem kan stemme? | Hver medlemsorganisation har én stemme. | Alle myndige medlemmer af en lokalforening under Friluftsrådet, der er registreret hos det lokale friluftsråd, og som deltager i årsmødet. Man har kun én stemme, også selvom man er medlem af flere af flere lokalforeninger. |
Hvem kan vælges? | En repræsentant pr. medlemsorganisation. | Alle myndige medlemmer af en lokalforening under Friluftsrådet, der er registreret hos det lokale friluftsråd, og som deltager i årsmødet. En medlemsorganisation kan dog max besætte 1/3 af de samlede bestyrelsesposter (inklusiv formand). |
Hvordan kan man involvere sig? | I traditionelt bestyrelsesarbejde og som kredsrepræsentant, der er med til at vælge bestyrelsen. | I traditionelt bestyrelsesarbejde eller ad hoc i temagrupper. På årsmødet kan man blive valgt til bestyrelsen eller melde sig til at arbejde i en temagruppe. Det er også muligt at melde sig til en temagruppe i løbet af året og deltage i temaaftener mv. |
Geografi | 23 kredse fordelt på de fem regioner. Du kan kun være aktiv i den kreds, der repræsenterer den kommune, hvor du bor. | 23 lokale friluftsråd fordelt på fem regioner. Det er muligt at være aktiv i et andet lokalt friluftsråd, end i den kommune hvor man bor, hvis man er foreningsaktiv inden for det lokale friluftsråds geografiske område. |
Hvor mange kan være med fra hver medlemsorganisation? | Èn repræsentant pr. kommune | Alle der har lyst til at være med. Der er ingen begrænsning. |