På billedet ses en mor med sin datter og søn på cykeltur gennem skoven
Flere og flere får øjnene op for hvor sjovt og udfordrende det er at cykle i skoven. Det giver sved på panden, mudder på benene og en særlig oplevelse af naturen, landskabet og vind og vejr. Friluftsrådet mener, der skal være plads til alle og det bliver der, hvis vi viser genisigt hensyn til hinanden.

Mountainbikerne udgør generelt ikke et stort problem for andre naturbrugere, kun 1 % nævner dem som en gene, de har oplevet på deres seneste tur i naturen. Problemerne kan dog være centreret på de steder, hvor det er populært at køre på mountainbike, så der er mange ryttere i et naturområde.

Når mountainbikerytterne ofte nævnes som en kilde til konflikter kan det også skyldes, at der ofte kører mange mountainbikere i de samme områder. og at aktiviteten er vokset hastigt de seneste år. Kun 1 % af befolkningen har oplevet gener fra mountainbikere på deres seneste tur, men derfor kan hyppigheden godt være større i de områder, hvor der er mange mountainbikere. Klubberne gør meget for at være gode ambassadører, men mange kører på egen hånd - det kræver jo bare en cykel. 

En forskrækkelse mellem træerne

Når det sjove ved det hele er at køre stærkt og i kuperet og svært fremkommeligt terræn, så sker det af og til, at andre skovgæster bliver forskrækkede over pludselig at møde cykelryttere mellem træerne. Nogle er endda blevet så vrede over mødet med mountainbikere, at de har genereret dem eller ødelagt mountainbikesporene.

Som man råber i skoven...

Når mountainbikerytterne kører sammen i grupper advarer de ofte hinanden, om at passe på de andre skovgæster, de møder på stierne. Står man på en skovsti og ser mountainbikeryttere komme susende mens de råber "pas på til højre" så er det nærliggende at springe forskrækket til siden - og skælde lidt ud på dem, der har forskrækket én.

Derfor er der behov for, at også mountainbikerne tager mere hensyn til andre naturgæster.

Mountainbikernes naturlov

Mountainbikernes naturlov
For at undgå misforståelser, uheldige situationer og konflikter mellem de forskellige gæster i skovene er det bedst, at alle viser hensyn til hinanden. Så får alle endnu bedre oplevelser i vores fælles natur. 

Danmarks Cykleunion, Naturstyrelsen, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Friluftsrådet har samlet en række regler og gode råd til mountainbikere i "Mountainbikernes naturlov". Den fortæller både, hvad der er tilladt og hvad der bare er god stil i naturen