FriluftsRådet

Friluftsrådet

Mød Friluftsrådet på Naturmødet

4. maj 2018

Skarpe debatter om mulighederne for friluftsliv, workshops og fede friluftsaktiviteter. Det er nogle af punkterne på Friluftsrådets program på Naturmødet i Hirtshals den 24.-26. maj.

Hirtshals Naturmødet Foto Jan Ejlsted

For tredje år i træk holder Hjørring Kommune folkemøde om naturen. Det foregår i Hirtshals i dagene 24.-26. maj og Friluftsrådet deltager med en række programpunkter i løbet af Naturmødet. 

Her kan du møde os:

Download Friluftsrådets samlede program under Naturmødet (ændringer kan forekomme, hold øje med Naturmøde-app'en)

Friluftsrådets stand nr. 57 - tjek kortet: her vil der være aktiviteter såsom quiz, opgaveløb, spil og du kan høre om Friluftsrådets arbejde og kampagner. Du kan også møde Dansk Vandrelaug og Friluftsrådet Vendsyssel på standen. Åbent under hele Naturmødet. 

 

TORSDAG

15.00  10 spørgsmål til ordføreren: SFs natur– og miljøordfører Trine Torp gæster standen til en snak om mulighederne for at bruge naturen.

15.15 10 spørgsmål til ordføreren: Alternativets naturordfører Christian Poll svarer på spørgsmål om folks adgang til naturen.

15.30: Mød Naturens Værn til debat om børn i naturen med Friluftsrådet.  

Torsdag kl. 18.30, Life-scenen: Tallkshow med Friluftsrådet, Anders Lund Madsen m.fl.: ”Naturen gør os sundere men hvordan får vi alle med?”

 

FREDAG

Fredag kl. 8.00, meetingpoint: Sund i Naturen morgenløb (3 km). Morgenkaffe og præmier ved standen efter endt løb.

Fredag kl. 9.30, standen: Friluftsrådet Vendsyssel lancerer Hirtshals-kortet: friluftsaktiviteter i nærheden.

Fredag kl. 13.00, workshopscenen: Oplev mere—Brug naturen. Quiz dig gennem regler og muligheder i naturen. 

Fredag kl. 14.00 Tur: Tag i naturen med en vildmand—Sund i Naturen-mindfulness. Start ved Friluftsrådets stand (57)

Fredag kl. 14.30, standen: 10 spørgsmål til ordføreren: Socialdemokratiets  miljøordfører Christian Rabjerg Madsen svarer på spørgsmål om danskernes adgang til natur.

Fredag kl. 14.45, standen: 10 spørgsmål til ordføreren: Carsten Bach, Liberal Alliancces ordfører for alt det grønne svarer på spørgsmål om mulighederne for friluftsliv. 

Fredag kl. 20, Thunderdome: ”Skal vi have Allemandsret i Danmark?”  Arrangør: Friluftsrådet og Danmarks Jægerforbund. 

 

LØRDAG

Lørdag kl. 9-11, Center for Børn og Naturs telt: Friluftsrådet løfter sl'øret for den kommende kampagne "Børn gror i natur" med aktiviteter og debat om alle de oplevelser børn skal have i naturen. Kampagnens mål er at nå frem til en kanon for naturoplevelser, der et must for alle børn.   

Lørdag kl. 9, Learn-scenen: Demokrati i naturbeslutninger – hvordan?  På Learn-scenen. Arrangører: Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Lørdag kl. 10, standen: Genfind livsglæden i naturen. Tur med Karin Winther fra Vesthimmerlands kommune, der arbejder med at tage ensomme ældre med ud i naturen. Start ved Friluftsrådets stand (57). 

Lørdag kl. 12, Learn-scenen: Deltager i debatten: Rewilding. Learn-scenen.  Arrangør: Dansk Ornitologisk Forening, Århus Universitet

Lørdag kl. 13, Learn-scenen: Deltager i debatten: Barndommens natur - slip børnene fri. Arrangører: DDS og Center for Børn og Natur.

Lørdag kl. 14, Thunderdome: ”Forstyrrer det naturen, at vi bruger den?” Arrangør: Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening.

Se mere på Naturmødet.dk  

Vi tweeter undervejs via @Friluftsraadet og deler debatter og budskaber på hjemmesiden under Naturmødet. 

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website