FriluftsRådet

Friluftsrådet

Naturens Dag fejret over hele landet

10. september 2017

Flere end 300 steder har familier kunnet deltage i Naturens Dag-aktiviteter. Et af dem var til den officielle åbning af dagen på Ishøj Naturcenter på Københavns Vestegn.

Tidligt imorges da solen brød igennem og fik morgendisen til at lette, var foreninger, kommuner, naturskoler og mange andre klar til at invitere familien Danmark ud på oplevelser i naturen. Den årlige Naturens Dag blev fejret på flere end 300 arrangementer.

Et af de steder var Ishøj Naturcenter, der lagde rammer til den officielle åbning af Naturens Dag 2017. Her kunne en glad borgmester Ole Bjørstorp byde børn og voksne velkomne til en hyggelig dag med bål, produktion af fuglekasser og insekthoteller og natur naturparkour i skovbunden. 

"Det er vores vision, at Ishøj Kommune skal være i front som en stærk grøn og blå kommune og de mange naturoplevelser er kendt af alle der bor her eller besøger os, og at de er til at komme til for alle. Og vi arbejder aktivt for det på tværs af forvaltningerne får at sætte fokus på at skabe gode rammer for borgernes friluftsliv. Derfor er jeg rigtig glad for at byde jer velkommen til Ishøj i dag, på sådan en landsdækkende festdag for naturen - jeg håber, at I alle får en rigtig god dag og får lyst til at bruge naturen meget mere alle de andre dage i året" sagde Ole Bjørstorp.  

Inden aktiviteterne gik i gang takkede næstformand i Friluftsrådet, Torben Kaas, de mange aktive frivillige og foreninger, der er med at tilbyde aktiviteter på Naturens Dag - ikke bare i Ishøj men over hele landet.

"Jeg vil gerne sige tak til alle de mange engagerede folk fra organisationer, kommuner og foreninger der er med til at gøre Naturens Dag til en mærkedag for hele Danmark. Og fordi I giver jeres natur og friluftsglæde videre til de næste generationer. Det er rigtig vigtigt for alle mennesker at komme ud i naturen. Det er vigtig at slappe af, bevæge sig og bruge sin nysgerrighed og opfindsomhed. Og ikke mindst dele sin glæde ved naturen med andre. Tak fordi, I er med til at inspirere flere børn og voksne til at bruge naturen" sagde Torben Kaas. 

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening står for de overordnede rammer på Naturens Dag, med støtte fra Nordea-fonden, der også var tilstede ved arrangementet i Ishøj.

Naturensdag Ishøj (1)

 

Naturenskfdag Idhøj

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website