FriluftsRådet

Friluftsrådet

kollund skov

3. oktober 2017

Den Danske Naturfond køber skov ved Flensborg Fjord og vil sammen med Aabenraa kommune sikre store naturoplevelser for besøgende. Friluftsrådet glæder sig over købet, der kan give bedre muligheder for naturoplevelser.

Fly Panorama 

Friluftsrådet glæder sig over udmeldingen om, at Den Danske Naturfond køber et stykke dansk-tysk grænseskov og sammen med Aabenraa Kommune vil sikre friluftsfaciliteter og formidling af naturoplevelser i naturperlen ved grænsen. 

Kollund Skov spejler sig i Flensborg Fjord, og er kendt for sine store, gamle bøgetræer på stejle skrænter og i dybe kløfter. Et smukt og særligt syn, som nu skal sikres for fremtiden, lover formand i Den Danske Naturfond, Lauritz B. Holm-Nielsen: 

”Kollund Skov har ikke blot en unik beliggenhed og kulturhistorie. Den har som kystskov med store og meget gamle træer en helt særlig naturværdi, som Den Danske Naturfond nu vil sikre for eftertiden, ” siger han.

I samarbejde med Aabenraa Kommune er det ambitionen at skabe bedre naturoplevelser for gæster i skoven, der er udpeget til en af landets vigtigste skove for dyr og planter.

Med nye frilufts- og formidlingsfaciliteter vil skoven blive langt mere tilgængelig for de mange besøgende. Det er Aabenraa Kommune med til at sikre i et tæt samarbejde med Den Danske Naturfond:

”Kollund Skov er et attraktivt udflugtsmål for mange, og får også besøg af mange turister. Vi får nu mulighed for at stille skoven til rådighed med endnu flere naturoplevelser for alle mennesker på begge sider af grænsen. Vi ser i høj grad frem til samarbejdet med Den Danske Naturfond,” siger borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen.     

Besøgende fra begge sider af grænsen har adgang til skoven via en af Europas mindste grænseovergange – en smal træbro ved Krusåens udmunding.  Desuden løber den populære vandrerute – Gendarmstien – gennem Kollund Skov.

 

 

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website