FriluftsRådet

Friluftsrådet

Friluftsliv skaber værdi i kommunerne

7. november 2017

Interview med KL: De nye kommuner blev født ind i ”det fattige årtusinde”, men det til trods er friluftsliv blevet et vigtigt og højt prioriteret område i kommunerne. Friluftsliv kan nemlig understøtte andre velfærdsområder, som sundhed og uddannelse, og gøre de lokale samfund attraktive for borgerne.

facilitet gangbro

Der gik ikke langt tid fra, at kommunerne overtog ansvaret for naturforvaltning fra amterne i 2007 til finanskrisen ramte. Finanskrisen skærperede den allerede skarpe økonomiske prioritering af, hvad kommunerne skulle bruge penge på, men alligevel er natur og friluftsliv blevet et højt prioriteret område for mange kommuner. Det vurderer Troels Garde Rasmussen, der er vicekontorchef i afdelingen for Teknik og Miljø i KL.

Der er flere grunde til, at friluftsliv bliver prioriteret i kommunerne, men en af de afgørende grunde er, at friluftsliv let kan skabe synergi med andre kommunale velfærdsområder. Et friluftsprojekt kan for eksempel skabe gevinster i forhold til sundhed, genoptræning, integration eller undervisning, og disse synergieffekter er vigtige, når de knappe kommunale midler skal fordeles, fortæller Troels Garde Rasmussen.

”De nye kommuner blev født ind i det fattige årtusinde, og det betød, at man lige siden kommunalreformen har været underlagt smalhalsvilkår rent økonomisk og en meget markant styring, blandt andet båret af new public management. Derfor har det været et givent vilkår fra starten, at hvis et område eller projekt skulle prioriteres, så skulle det skabe merværdi,” siger Troels Garde Rasmussen.

Friluftsrådets koncepter
Den nye kommunale struktur blev i Friluftsrådet modsvaret af en ny kredsstruktur, som afløste de tidligere amtsrepræsentationer, og der blev igangsat et ambitiøst arbejde for at give de nye kommuner en god start på friluftsområdet.

Friluftsrådet udarbejdede blandt andet lokale friluftsoplæg til de enkelte kommuner med visioner og idéer til, hvilke projekter de nye kommuner kunne tage fat i, og der blev gjort et effektivt lobbyarbejde for at der blev oprettet grønne råd eller fora. Hvor amterne havde været forpligtet til at have grønne råd, så var det frivilligt, om kommunerne ville oprette dem. Efter få år var der grønne råd i 91 af landets 98 kommuner.

”Friluftsrådet har bidraget enormt konstruktivt til udviklingen af friluftslivet i kommunerne. For eksempel inspirerede Friluftsrådet til oprettelsen af grønne råd, og markedsføringen af mærkningsordningen Danske Naturparker har også bidraget til kommunernes udvikling,” siger Troels Garde Rasmussen.

 

Flere penge til natur

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kommunernes samlede udgifter til naturforvaltning er steget fra 46,2 mio. kr. i 2007 til 95,2 mio. kr. i 2013. Siden har beløbet været nogenlunde stabilt. I 2017 har kommunerne budgetteret med 96,1 mio. kr. 

Fokus på pragmatiske løsninger
I kommunerne kan Friluftsrådet være en god samarbejdspartner, fordi det er en del af kommuners dna at finde konstruktive, borgernære løsninger, forklarer Troels Garde Rasmussen. Derudover er samarbejder og partnerskaber med civilsamfund og private en basal nødvendighed i udvikling af natur og friluftsliv. Kommunerne ejer nemlig sjældent store naturarealer.

”Der er ingen tvivl om, at man på natur- og friluftsområdet i kommunalt regi føler sig meget nært beslægtet med Friluftsrådet, og det giver udslag i flere ting, f.eks. en del partnerskaber. Kommunerne og Friluftsrådet har nogle fælles interesser i forhold til at finde de gode løsninger på en pragmatisk måde, som er tilpasset de lokale borgere,” siger Troels Garde Rasmussen.

Troels Garde Rasmussen mener overordnet set, at kommunerne er gode til at samarbejde på tværs – både med andre kommuner og internt på tværs af forvaltninger. Der er selvfølgelig nogle, som er bedre end andre, men man kan ikke sige noget generelt om, hvilken type kommuner, der er gode til at arbejde med natur og friluftsliv.

Forskel på natur-budgetterne

De kommuner, der bruger flest penge på naturforvaltning er Viborg, Bornholm, Randers, Kolding og Silkeborg, mens mange af de kommuner, der bruger mindst – eller slet ingen – penge på naturforvaltning er kommuner i Storkøbenhavn.

”Der er nogen, som er rigtig gode til én ting, og nogle andre, der er gode til nogle andre ting. Det er lidt ligesom at have børn. Man kan ikke forvente, at de alle sammen er gode til håndbold, men de kan noget forskelligt. Det gælder om at se, hvilke muligheder og udfordringer de har hver især,” siger Troels Garde Rasmussen.

Interviewet er bragt i Friluftsrådets jubilæumsmagsin i anledningen af 75 års jubilæet i 2017, og findes i sin fulde længde her.

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website