FriluftsRådet

Friluftsrådet

Vandscootere: Håndhæv reglerne fremfor at lave flere

20. december 2017

Der er ikke behov for flere regler, der kan begrænse vandscootersejlads, mener Friluftsrådet i et brev til Miljø- og Fødevareministeren. Til gengæld er der brug for bedre håndhævelse af dem, der allerede findes.

COLOURBOX14705071

Mens retssagen mod føreren af vandscooteren, der i sommer dræbte to kvinder i Københavns Havn kører, foreslår Dansk Folkeparti at kommunalbestyrelser skal have flere muligheder for at begrænse vandscootere ved havne og badestrande. 

Men det er ikke nødvendigt, siger Friluftsrådet, der sammen med Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Havkajakroerne og Dansk Forening for Rosport har Friluftsrådet kommenteret på forslaget i et brev til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen. 

"Der findes allerede i dag masser af regler og lovhjemmel, der begrænser mulighederne for sejlads med vandscootere i havne og langs badestrande. Så det der er brug for, er ikke endnu flere regler, men snarere en bedre kontrol med dem der er og resurser til at håndhæve dem" siger Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet. 

Læs brevet til ministeren

Brevet er også sendt til de andre partiers miljøordførere samt Miljø- og Fødevareudvalget. 

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website