Et bredt udsnit af Friluftsrådets medlemsorganisationer, lokale kredsbestyrelser, bestyrelsesmedlemmer og ansatte var samlet på Nationalmuseet til konference den 20. marts. Her var der livlig debat om nogle af de udfordringer Friluftsrådet skal arbejde med de kommende år.

Konsulent i DGI, Bo Fisker, indledte med at slå fast, at friluftslivet er blevet populært, også som identitetsmarkør. Samtidigt har friluftslivet udviklet sig mod en større mangfoldighed i både aktivitetsformer og organiseringsformer. Og det blev starten på en række oplæg med forskellige vinkler og debatter om friluftslivets udfordringer.

Frivillighed i fremtiden
Et af de gennemgående debatemner var frivillighed og nye
organiseringsformer. Det er spørgsmål er nemlig relevant både i Friluftsrådets
medlemsorganisationer, der har udfordringer med at rekruttere og fastholde
medlemmer. Det er også relevant for strukturen i Friluftsrådets lokale kredse, og
endelig i forhold til kommunernes inddragelse af frivillige borgere i naturpleje.

"Tendensen er at danskerne gerne vil være frivillige. Der er vækst i frivilligheden i stort set alle aldersgrupper, især indenfor idræt, kultur og sociale formål. Men samtidig bliver det sværere at rekruttere frivillige til bestyrelsesopgaver og faste opgaver" sagde Terkel Andersen, sekretariatsleder i Frivilligrådet i et oplæg på konferencen. Han fremhævede
også at flere kommuner er begyndt at organisere frivillige, i løsningen af velfærdsopgaver, men at det offentlige selv organiserer civilsamfundet i stedet for at indgå partnerskaber med organisationer, der har lang tradition og kompetencer på området.

På vej mod en ny strategi
De øvrige udfordringer, der var til debat, handlede om børn og unges interesse for natur og friluftsliv, Friluftsrådets lokale forankring, nye målgrupper i friluftslivet samt natur og landskabsudvikling og anvendelsen af arealer i fremtiden.

Konferencen var en del af Friluftsrådets proces med at formulere en ny vision, mission, værdier og strategi for Rådets virke.