Friluftsrådet skyder endnu en gang konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune i gang. Det er fjerde år i træk kommunerne kan deltage i konkurrencen om den forfriskende titel og den medfølgende præmie på 250.000 kroner.
I år har konkurrencen temaet "Friluftsliv i blå områder". Det vil sige borgernes muligheder for friluftsliv i sø, hav, fjord, å, kanal osv. Både gennemførte projekter og planlagte initiativer kan indgå i ansøgningen.
Vinderen i 2012 tager titlen fra Faaborg Midtfyns Kommune, der sidste år vandt titlen for kommunens store indsats for at skabe adgang i landskabet og etablering nye stier.
Fokus på friluftsliv i kommunerne
Konkurrencen er et led i Friluftsrådets fokus på kommunerne og friluftslivets vilkår i den kommunale planlægning. Udover kåringen af årets friluftskommune støtter Friluftsrådet også kommunernes udvikling af friluftslivet ved at udvikle koncepter og arbejdsredskaber og kommunale friluftsoplæg.
I alt har 32 forskellige kommuner deltaget i konkurrencens i
dens treårige levetid, og flere af dem har deltaget mere end en
gang.
Frist for deltagelse er 15. juni 2012.
Læs
mere og hent ansøgningskema til Danmarks Friluftskommune
2012