Inde er godt, men ude i naturen er bedst! Sådan lød det budskabet fra flere af oplægsholderne på en nylig afholdt temadag om sundhed i naturen. Deltagere fra 30 forskellige kommuner fik praktiske eksempler på, hvordan kommuner på tværs af forvaltninger kan arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering i naturen, og emnet er så relevant, at der nu holdes endnu en temadag om det den 12. juni.Naturen
Natur og sundhed i et
tværfagligt perspektiv
Erfaringer viser, at alle kommunens forvaltninger, bl.a.
sundhed, kultur og fritid, børn og unge, teknisk forvaltning, natur
og miljø, med fordel kan inddrages i arbejdet med sundhed i
naturen. Derfor er temadagen den 12. juni også henvendt til
kommunale chefer, ledere, planlæggere og medarbejdere på tværs af
forvaltninger samt deres samarbejdspartnere.
"At være i naturen har betydning for menneskers velvære både fysisk, psykisk og socialt. Forskning viser bl.a. at selv korte ophold udendørs giver nedsat puls og færre muskelspændinger, stabilt blodtryk og øget optagelse af D-vitamin, men også at naturkontakt har positiv betydning for humøret, følelsen af overskud, velværet og selvtilliden" siger Jørgen Thorsø Pedersen fra Friluftsrådet.
Formålet med temadagen er at:
- Give eksempler på, hvordan naturen kan bruges til at fremme sundhed - for mange forskellige målgrupper (både forebyggende og helbredende).
- Diskutere en bred sundhedsforståelse.
- Vise eksempler på, hvordan kommuner griber det an.
- Præsentere mulige samarbejdspartnere.
Se temadagens program og oplægsholdere
Temadagen er en del af Dansk Skovforenings projekt, der skal styrke kommunernes arbejde med at bruge naturen til at fremme borgernes sundhed. Projektet er støttet af Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.
For yderligere information om temadagen og Dansk Skovforenings projekt kontakt Eva Skytte på tlf. 40 44 54 08 eller es@skovforeningen.dk