FriluftsRådet

Friluftsrådet

Naturrum åbner i Præstø Fjord

10. maj 2012

Søndag den 13. maj 2012 fra kl. 11.00 åbnes en perlerække af oplevelsespunkter langs Præstø Fjord med Friluiftsrådets projekt Naturrum.

På søndag klipper tre borgmestre fra kommunerne rundt om Præstø Fjord det røde bånd til nye friluftsoplevelser ved Præstø Fjord, med Friluftsrådets projekt Naturrum.

Med Projekt Naturrum Præstø Fjord formidles natur og kultur omkring fjorden gennem et samarbejde mellem lodsejerne og Faxe, Vordingborg og Næstved kommuner. En række lodsejere, organisationer, kunstnere og frivillige bidrager til at gøre formidlingsposterne levende, attraktive og smukke.

Naturrum er et udviklingskoncept, som nu afprøves for første gang i Østdanmark. Otte fjordposter rundt om Præstø Fjord rummer hver for sig læ og ly, mulighed for at spise medbragt mad, komme tæt på naturen, hente information via foldere, tavler, audioguides eller mobilfilm. Hver post har sit eget tema. Nogle steder er der kunst og kikkert $ andre steder shelters og fiskegrej. Alle steder er der informationstavler.  I projektet indgår også en række landingspladser til kano og kajak. 

Projektet er finansieret af Friluftsrådet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Lokale og Anlægsfonden, Østdansk Turisme, LAG Faxe, LAG Næstved, LAG Vordingborg og Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune.

 

Program for åbnings-arrangementet 13. maj:Logo

• Kl. 11:00  Borgmester Henrik Holmer, Vordingborg kommune  indvier Fjordpost Even  v/ rastepladsen på fjordsiden af Præstø Overdrevsvej

• Kl. 11 - ca 13.30  Naturaktiviteter ved Fjordpost Even 

• Kl. 12:00 Borgmester Carsten Rasmussen, Næstved Kommune indvier Fjordpost
Skt. Peders Kapel v/ kapellet Strandvejen 71, Tappernøje og
Marjatta byder velkommen v/Berhard Schmidt

•Kl. 12 - ca 14 Natur/kulturaktiviteter ved Fjordpost Skt. Peders Kapel 

Kl. 13:00  Borgmester Knud Erik Hansen og Udvalgsformand René Tuekær, Faxe Kommune indvier Fjordpost Fed Havn og Ivan Reedtz-Thott byder velkommen til Feddet                                                           

• Kl. 13- ca 15  Naturaktiviteter ved Fjordpost Fed Havn 

 

Alle er velkomne og man kan blandt andet opleve:

●  flotte fjordkig

●  formidling af fugl, fisk og folkeliv

●  nye sidde-, spise-, bål- og overnatningssteder
●  bålmad, sandwich, kage, æblemost + lokale smagsprøver
●  musik v/ Vordingborg Kommunes Musikskole

●  krads en rune, kig efter en smolt, find foråret eller prøv en rejehov

●  se en naturfilm eller hør en historie på din mobil

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • FEE
  • CO2 neutralt website