FriluftsRådet

Friluftsrådet

Friluftsrådet på Folkemødet

15. maj 2012

Rådet er klar til at sætte natur, friluftsliv og landskab til debat på den politiske event Folkemødet i Allinge i juni. Alle er velkomne til arrangementerne.

image

Friluftsrådet deltager igen i år på Folkemødet i Allinge på Bornholm i dagene 14.-17. juni. Med en række debatarrangementer bliver naturen, landskabet, muligheder for friluftsliv og andre af Friluftsrådets mærkesager sat på den politiske dagsorden.

Friluftsrådet har både et telt på havnen i Allinge, hvor borgere, politikere og organisationsfolk kan kigge forbi, og er også værter for blandt andet seminar om digital naturformidling, ture på en Kløversti i Allinge og et lejrbål sammen med spejderne på Bornholm.

Politikere på vandring: Hvad vil vi med vores landskab?
Et af arrangementerne er en debatvandring, som Friluftsrådet arrangerer i samarbejde med Spor i Landskabet. Her deltager fødevareminister Mette Gjerskov, den konservative miljøordfører Benedikte Kiær og repræsentanter fra landbruget, de grønne organisationer og de øvrige organisationer bag Spor i Landskabet, til en debat om udviklingen i landskabet og hvordan flest interesser imødekommes.

Folkemøde-gæsterne vil under hele Folkemødet kunne opleve et spor rundt i Allinge, hvor man undervejs kan hente lyd og tekst om naturen, kulturen og seværdigheder via QR-koder på formidlingsposter.

Debatten om landskabets udvikling styres af journalist Anders Jerking fra Altinget Miljø og finder sted i Allinge fredag den 15. juni 2012 kl. 12.00-13.00. Hele Friluftsrådets bestyrelse deltager på en del af Folkemødet.

Se alle Friluftsrådets arrangementer på Folkemødet

Se mere om Folkemødet

 

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • FEE
  • CO2 neutralt website