FriluftsRådet

Friluftsrådet

Politikere på vandring i kulturmiljøer

6. juni 2012

Friluftsrådet inviterer på en vandring i kulturmiljøerne på Folkemødet på Bornholm. Det er starten på Friluftsrådets politiske indsatsområde Kulturmiljø som starter efter sommeren.

image

På Folkemødet i Allinge i næste uge har Friluftsrådet inviteret en lang række kulturordfører med på vandring i kulturlandskabet. Formålet er at vække den politiske interesse samt at diskutere, hvorledes fortiden kan bevares, når fremtiden presser på. For det er i høj grad politikerne, der i sidste ende skal sikre kulturarven, når de planlægger for vores land.

Vandringen på Folkemødet tager forskud på et nyt såkaldt politisk indsatsområde om
kulturmiljøer, som Friluftsrådet har igangsat med deltagelse af rådets medlemsorganisationer og samarbejdspartnerne, Kulturstyrelsen og Danmarks
Naturfredningsforening. Formålet med arbejdet er at fremhæve de værdier og oplevelser, der knytter sig til landskabet i både by og land.

Politisk opmærksomhed på kulturmiljøers betydning er nødvendig
Friluftsrådet vil gerne påtage sige et ansvar for at gøre opmærksom på kulturmiljøerne og deres betydning og formidle oplevelsesværdierne i landskabet på en ny måde.

"Kulturminder og kulturlandskabet som sådan er under konstant pres på grund af produktion, byudvikling og moderne infrastruktur. De kulturmiljøer, der ødelægges nu, kan ikke genskabes. Vi kan ikke bevare alt, men en politisk opmærksomhed på kulturmiljøernes betydning for vores livskvalitet er afgørende. Velbevarede kulturmiljøer er ofte anledning til at komme ud i landskabet, og på mange måder rummer de nøglen til at forstå vores kultur og natur i dag. Det mener vi, der er mange spændende muligheder for at formidle" siger Marco Brodde fra Friluftsrådets bestyrelse.

Overalt er det danske landskab præget af menneskets spor siden den sidste istid. Denne historie er vigtig at fortælle for at kunne bevare nogle af de karakteristiske landskaber.

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • FEE
  • CO2 neutralt website