Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Skovskolen, Skov og Landskab er med støtte fra Friluftsrådets Tips- og Lottomidler til Friluftslivet i gang med at udarbejde seks publikationer om friluftsfaciliteter.
Publikationerne skal være med til at udvikle og udbrede forskellige typer af faciliteter i Danmark, så de fremmer gæsternes oplevelse og udbytte af at være aktive i naturen.
"Vi håber, det giver plads til kreative tanker og god inspiration til planlæggere, brugere og entreprenører i forbindelse med etablering og byggeri af friluftsfaciliteter", siger projketleder Poul Hjulmann Seidler.
De forskellige publikationer skal på en lettilgængelig måde understøtte en mangfoldighed og udvikling af området fra små enkle og billige faciliteter til de lidt større og mere ressourcekrævende.
Projektet fokuserer særligt på friluftsfaciliteter, der understøtter:
●
Overnatning i det fri
● Læring og
pædagogik
●
Udemad
● Fremme af
den gode naturoplevelse
● Leg
● Motion og
sundhed
Gode ideer og erfaringer søges
Projektgruppen har brug for gode ideer, erfaringer og billeder fra hele landet. Du opfordres derfor til at sende billeder og lidt ord med på vejen til projektleder Poul Hjulmann Seidler på phs@life.ku.dk
Til hver af de enkelte publikationer involveres en rådgivningsgruppe med særlig erfaring inden for temaet. Ligesom en gennemgående styregruppe med særligt indblik og netværk involveres i den overordnede planlægning og til kvalificering af det samlede projekt.