Læs Friluftsrådets pressemeddelelse
Friluftsrådet udtrykker stor tilfredshed med, at miljøminister Ida Auken idag tog et vigtigt skridt mod at forbedre vandmiljøet og leve op til EU's vandrammedirektiv. Ministeren har netop præsenteret indholdet i vandplanerne og det skete efter to års forsinkelse.
"Vi har ventet for længe på de vandplaner! Det har jo ikke gavnet vandmiljøet og naturen, at den tidligere regering forhalede processen. Så vi er meget tilfredse med, at der omsider kommer handling bag ordene" siger Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet. Friluftsrådet glæder sig bemærker yderligere over, at de 40.000 husstande, der nu leder spildevand direkte ud i naturen fremover bliver reguleret.
Præsentationen af vandplanerne følges op med en kort supplerende høring, og de endelige vandplaner forventes offentliggjort inden årets udgang.
Dialog til gavn for miljøet
I en pressemeddelelse opfordrer Friluftsrådet parterne til
at takke ja til den invitation til dialog, de har fået.
"Vi får ikke bedre miljø og en rigere natur af, at vi står i hver vores hjørne, så lad det være en opfordring til at også landbruget tager ansvar, nu hvor miljøministeren har taget et afgørende skridt for et bedre miljø" siger Lars Mortensen blandt andet i pressemeddelelsen.
Oversigt over alle nyheder fra Friluftsrådet