FriluftsRådet

Friluftsrådet

Nye tal om landbruget

5. december 2011

Ny version af "Sådan ligger landet" er klar som et aktuelt indspark i debatten om støtte til landbruget.

image

De syv organisationer bag "Sådan ligger landet - tal om landbruget" udsender en ny og opdateret version af det populære hæfte, der sætter fokus på konsekvenserne af industrilandbruget.

"Tanken med publikationen er at have aktuelle og konkrete fakta til at kvalificere debatten om landbrugets påvirkning af natur og miljø. Det er der fortsat brug for, og derfor kommer andet oplæg" siger Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet.

Noget for noget
Friluftsrådet og de øvrige organisationer ser publikationen som et vigtigt indspark i den aktuelle debat om landdistriktsmidlerne og holdningen er, at skatteborgerne skal have noget for de mange milliarder, de hvert år betaler til land­bruget.

"Støtte til landbruget har generelt understøttet en udvikling, som på ingen måde har gavnet miljøet, naturen eller offentlighedens muligheder for at færdes i naturen. Det er derfor helt afgørende - ikke mindst i en tid med offentlige besparelser og ressourceknaphed - at pengene i det mindste bruges til at sikre befolkningens fælles goder. Og så må vi på sigt arbejde mod at landbruget bliver bæredygtigt" siger  Jan Eriksen.

Læs pressemeddelelsen fra de syv organisationer

Hent publikationen som pdf

Oversigt over alle nyheder fra Friluftsrådet

 

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • FEE
  • CO2 neutralt website