FriluftsRådet

Friluftsrådet

Eskov Strandpark – en park for alle

Eskov Strandpark blev i 2011 indviet som et attraktivt rekreativt område med gode rammer for friluftsliv og forbedret adgang til naturen langs kysten. Den lokale grundejerforening har været initiativtager og drivkraft for udviklingen af området.

image

Nye rekreative friluftsfaciliteter
Strandparken er beliggende ud til Limfjorden med udsigt over Fursund. Den er indrettet med:

  • badebro
  • bålhytte
  • 3 sheltere
  • bålplads og borde/bænke
  • infostandere
  • afmærkede stier ved kysten og i skoven
  • legeplads
  • toilet- og badefaciliteter

 

En folder beskriver områdets vandreruter, natur og kulturhistorie.

En bred målgruppe
På initiativ af den lokale grundejerforening er der skabt en strandpark med faciliteter af høj kvalitet til glæde for områdets borgere, sommerhusejere, lokale institutioner, turister m.fl. Den primitive overnatningsplads kan bl.a. benyttes af de der kommer til området i kano, kajak og lign. på fjorden.

Såvel badebroen som de øvrige faciliteter er indrettet så de er tilgængelige for gangbesværede og handicappede.

Organisering og finansiering
Fjordparken er et samarbejde mellem grundejerforeningen og Skive kommune. Projektet er gennemført med et stort antal frivillige arbejdstimer.

Skive kommune, grundejerforeningen og en række fonde har bidraget til finansieringen af den nye strandpark. Tips- og Lottomidlerne til Friluftslivet har ydet 100.000 kr. i tilskud til friluftsfaciliteter.

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • CO2 neutralt website