FriluftsRådet

Friluftsrådet

Tilskud til lokale projekter

image

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet støtter lokale friluftsaktiviteter og -projekter, som giver befolkningen bedre muligheder for at opleve og forstå naturen.

Principperne for uddeling af tilskud
Midlerne uddeles efter principper fastsat af Friluftsrådets bestyrelse. Det er også bestyrelsen, der afgør om et projekt får tilskud eller ej.

Det prioriteres at yde støtte til projekter, som er til gavn for offentligheden og som baserer sig på frivillig arbejdskraft. Det betyder, at der som regel er tale om støtte til materialeudgifter.

Støtten gives som hjælp til selvhjælp. Der gives typisk et tilskud svarende til 50% af materialeudgifterne. Tilskud fra Tipsmidlerne får ofte andre bidragsydere på banen, f.eks. puljen til "lokale grønne partnerskaber".

Der gives høj prioritet til projekter som bygger på partnerskaber, f.eks. mellem forskellige foreninger eller mellem private og offentlige aktører.

Alle kan søge
Tilskud kan søges af alle - enkeltpersoner, grupper, foreninger, institutioner, offentlige myndigheder, m.fl.

Før du sender din ansøgning
Vi anbefaler, at du læser mere om retningslinjerne her på hjemmesiden, hvor du også kan hente inspiration. Du kan finde information om:

 

Ansøgningsfrister

Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. Sagsbehandlingen varer normalt 3-4 mdr. fra ansøgningsfristen.

Skriv din ansøgning

Søg om tilskud ved at udfylde og indsende det elektroniske ansøgningsskema. Skemaet åbnes, når du klikker på dette link.

 

Har du ikke mulighed for at udfylde skemaet online, kan vi sende dig ansøgningsskemaet i word-format. Skemaet udfyldes og sendes til os pr. e-mail eller brev.

Har du spørgsmål

eller ønsker du at drøfte en projektidé, er du altid velkommen til at kontakte Friluftsrådets tipskonsulenter på tlf.: 33 79 00 79 eller e-mail: tips@friluftsraadet.dk

Lokalaftaler

Lokalaftaler er rammeaftaler, som hovedorganisationerne indgår på vegne af deres lokalforeninger. Aftalerne beskriver lokalforeningernes særlige vilkår for tilskud til deres aktiviteter. Få mere information om lokalaftalerne (pdf).

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • FEE
  • CO2 neutralt website