November 2011: Tak for bynære skove - men lad det ikke blive ved det!

Bynær natur og flere statslige skove er absolut velkomne på Finansloven! For sikkert er det, at der fortsat skal arbejdes på at skabe mere natur og give befolkningen bedre adgang til naturen. Det er der både gode grunde til og heldigvis også gode muligheder for - også selvom pengene er små.

En nødvendig investering
Når den prioritering er så indlysende, er det fordi naturen er et velfærdsgode, der blandt andet øger den enkeltes trivsel og sundhed. Forskning viser, at afstanden fra ens bolig til grønne områder er afgørende for, hvor fysisk aktiv man er. Denne sammenhæng mellem menneskers sundhedsniveau og afstanden fra deres bolig til grønne områder taler vel for sig selv: friluftsområder må være en uundgåelig investering i befolkningens sundhed og trivsel og en vigtig del af den sundhedsforebyggende indsats i de kommende år.

Efter en periode, hvor vores natur og miljø er blevet mere presset og hvor staten har solgt ud af skovene til private, med ringere adgang for befolkningen til følge, er det forfriskende med fornyet fokus på naturen og den rekreative værdi den rummer for mennesker. Friluftsrådet ser Regeringen og Enhedslistens prioritering af den statslige skovrejsningsordning med 90 mio. kroner som en tiltrængt ny begyndelse.

Mere natur for få penge
Og der er faktisk også flere oplagte måder, at give befolkningen ny natur. Det kræver ikke kæmpe investeringer på finansloven, men kan klares med mod og vilje til at give befolkningen bedre adgang til den natur der allerede er. Det kan for eksempel gøres ved at

• tillade befolkningen at færdes i randzonerne langs vandløb, hvor der alligevel ikke må dyrkes,
• sikre samme adgangsregler ved salg af offentlige skove,
• tillade færdsel lige udenfor veje og stier i private skove
• forhindre at stier og markveje i det åbne land pløjes op.

Så der er muligheder for at give befolkningen mere natur - og Friluftsrådet peger gerne på flere! 

Oktober 2011: Friluftsrådet står fast: befolkningen skal have bedre adgang til naturen

Friluftsrådet mener, hvad der står i Friluftspolitisk Handlingsprogram fra 1997 og Adgangspolitisk handlingsplan fra 2009. Det er der ikke noget nyt og spændende i. Alligevel er debatten om adgang blusset op igen, og Friluftsrådet har stået for skud - endda for holdninger, der slet ikke er Friluftsrådets.

Selvom Friluftsrådets politiske grundlag "Friluftspolitisk Handlingsprogram" og strategien "Adgangspolitisk handlingsplan" blev vedtaget for flere år siden, så er debatten om adgang pludselig blusset op igen. De seneste ugers debat startede med en undersøgelse gennemført af de to største lodsejerorganisationer i Danmark, og den førte dels til forkerte udlægninger af Friluftsrådets holdninger, og dels forsøg på at så tvivl om grundlaget for disse. Friluftsrådet er glad for det politiske fokus på adgang som debatten naturligvis medfører. De nye regeringsbærende partier har jo i foråret været positive overfor at tillade færdsel langs ledelinjer, så det er udmærket, at de bliver mindet om det med den aktuelle debat. Friluftsrådet har naturligvis deltaget aktivt i debatten og især svaret på de indlæg som har omhandlet Friluftsrådet og de påståede adgangspolitiske holdninger og visioner - men det er joikkefordi Friluftsrådet har formuleret nye eller mere vidtgående ønsker, end Rådet hidtil har arbejdet for.

De forslag til lovændringer, der er opstillet i Adgangspolitisk Handlingsplan i 2009 gælder således stadig. I forhold til adgang til naturen lyder nogle af forslagene:

• At det bliver tilladt at færdes og gøre ophold i umiddelbar nærhed af stier og veje i privatejet skov (Anemonereglen)
• At det tillades, at færdsel på udyrkede arealer også omfatter vandløbsbræmmer og andre udlagte udyrkede arealtyper, herunder brakarealer samt udyrkede arealer i skov. Det skal også være tilladt at gå i land fra vandløb og søer og tage kortvarigt ophold på bræmmerne.
• At færdsel i privatejede skove tillades i tidsrummet fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang (lygtetændingstiden - for at sikre befolkningens mulighed for at se solen stige op og gå ned).

Adgangspolitisk Handlingsplan er således et redskab i Friluftsrådets daglige arbejde med at sikre befolkningen adgang til naturen og mulighed for natur- og friluftsoplevelser. Resultaterne af det er blandt andet en rapport om mulighederne for ridning, analyser af Friluftslivets effekter på naturen og den håndbog i etablering af rekreative stier, som Friluftsrådet for nylig har udgivet "Stier - inspiration til planlægning og forvaltning". Adgangspolitisk handlingsplan var også udgangspunktet, da Rådet i Skovpolitisk Udvalg i 2010-2011 arbejdede for Anemonereglen, det 10 år gamle kompromis om adgang i private skove, som lodsejerorganisationerne så alligevel forhindrede i sidste øjeblik.  Og det er udgangspunktet, når Friluftsrådet arbejder for at udbrede frivillige aftaler, som også er en af overskrifterne i Adgangspolitisk handlingsplan. Et eksempel på det er, at Friluftsrådet var en af de oprindelige initiativtagere til Spor i Landskabet, som Rådet stadig tager aktivt del i.

Alle disse eksempler blot for at sige, at Friluftsrådet står fast på den vedtagne adgangspolitik, og handlingsplanen fra 2009, der blev vedtaget på baggrund af møder med medlemsorganisationerne og politiske udmeldinger fra den daværende regering. 

 Lars Mortensen