Helt fra begyndelsen...
I 1941 dannede daværende statsminister Thorvald Stauning
"Statsministeriets udvalg vedrørende befolkningens friluftsliv" og
satte sin departementschef, Andreas Møller, i spidsen for det.
Hensigten med udvalget var at styrke de nationale følelser og
aktiviteter i forbindelse med kultur og natur i krigsårene.
Året efter, den 27. november 1942, blev Friluftsrådet stiftet,
hvilket i realiteten var en styrkelse af udvalget, da det stort set
var de samme organisationer, der var med. Myndighederne havde længe
ønsket en fælles repræsentation for friluftsinteresserne.
Friluftsrådet skulle blive det organ, som kunne koordinere fælles
interesserne for dansk foreningsliv, når det gjaldt brugen og
beskyttelsen af Danmarks natur.
De første år
Samarbejde er et nøgleord for Friluftsrådet, og medlemsskaren er
forudsætningen for Rådets stillingtagen til mange problemer. Sådan
har det ikke altid været. Ikke mindst de første 20-25 år, da der
ikke var noget egentligt sekretariat, bestod Friluftsrådets indsats
primært i kraft af den ildhu, som en lille håndfuld frivillige
præsterede. En af dem var William Horsten, som igennem mere end 30
år var en vedholdende forkæmper for naturen og ikke mindst den
uorganiserede del af befolkningen.
Axel Dessau var en anden ildsjæl. Det var hans ide og fortjeneste,
at Friluftsrådet i 1946 kunne samle alle sine medlemsorganisationer
til en tre dage lang friluftsudstilling langs med Mølleåen nord for
København.
Dengang og nu
Går man i de gamle årsskrifter og læser om de sager, som
de gamle friluftsfolk arbejdede med, kan man næsten mærke
livsspiralen sno sig omkring én. Midt i udviklingen er der trods
alt så mange fællesnævnere, så mange sager, der stadig - efter
måske 20, 40 eller 60 år - er aktuelle: naturvejledning, adgang til
naturen, samarbejde med landbruget, Nationalparker,
naturlejrpladser, fredning af skov og natur og meget mere.
De første 20-30 år bestod Friluftsrådet i kraft af en håndfuld
meget energiske og indflydelsesrige ildsjæle. I dag består
Friluftsrådet, fordi vi har en bred vifte af mange, aktive
frivillige, og fordi vi har opbygget et stærkt gensidigt forhold
til medlemsorganisationerne, som bakker op om vores politik.
I de seneste 15 år er en række nye begreber kommet til: Bæredygtighed, miljømærkning, biodiversitet, globale forhold, lokal agenda 21….Hvad har det med friluftsliv at gøre? Er det noget, Friluftsrådet skal tage sig af?
Både ja og nej. Ja, fordi Friluftsrådet handler om samspillet mellem mennesker og natur og derfor også har en interesse i at få indflydelse på nye spørgsmål, der trænger sig på. Og Friluftsrådet har taget aktivt del i agenda 21-udviklingen i Danmark og bl.a. været medstifter af organisationer og foreninger som Grøn Nøgle, Grønne Familier, Destination 21 og 92-gruppen.
Og nej, fordi Friluftsrådet, hvor gerne vi end vil spejle
samfundet omkring os, når til et stade, hvor vi engang i mellem må
huske, at vores rolle stadig er at være igangsættende. Det betyder
nødvendigvis, at vi også skal være parate til at kunne give slip på
opgaverne igen.
Den erkendelse er blevet tydeligere de seneste ti år, fordi mængden
af opgaver til stadighed vokser, og fordi vi oplever, at der bliver
"kaldt" på os fra mange sider. Derfor bliver vi nødt til at
prioritere ressourcerne.
Landsdækkende
De første næsten 40 år udgik Friluftsrådets arbejde alene
fra København. Ganske vist var de fleste af medlemsorganisationerne
landsdækkende, men Rådet selv var det ikke.
Med Friluftsundersøgelsen i slutningen af 1970'erne skabte man
grundlaget for at oprette amtsrepræsentationer. De kom alle 15 i
løbet af 1981-82 og har altså rundet 20 år i år.
Det betød en markant ændring i hele Friluftsrådets måde at arbejde
og øve indflydelse på. Takket være det store frivillige arbejde,
som gøres i vore amtsbestyrelser, er vi i dag en organisation, som
både politikere og myndigheder lytter til og inddrager.
Udviklingen fra udarbejdelsen af Det friluftspolitiske
Handlingsprogram til De Regionale Friluftsoplæg viser dette. Flere
og flere amter har tilkendegivet, at de er på vej med at udarbejde
friluftsstrategier. Det er et resultat, vi kan være med til at tage
æren for.
Projekter
At fange børnenes nysgerrighed og ud fra den skabe en
forståelse for naturens værdier, har altid været et centralt
element i Friluftsrådets projekter. Det er vigtigt, at få konkrete
oplevelser, helst gode, til at knytte viden op på. Det mener vi er
et rigtigt grundlag for at kunne passe på naturen for
eftertiden.
Friluftsrådet har mange projekter i gang: Blå Flag, Grønt Flag -
Grøn Skole, Byens grønne steder - grønne glæder for blot at
nævne de største og mest kendte. Dertil kommer projekter, som vi
har været med til at sætte i gang, og som har sekretariat
andetsteds: Skoven i Skolen, Spor i Landskabet, Grøn Information,
Destination 21 m.fl.
Desuden støtter Friluftsrådet via administrationen af Tips- og
lottomidler til Friluftslivet hvert år 6-700 projekter med store
eller små beløb. Formålet hermed er jo også at opmuntre til
friluftsliv og skabe mulighed for gode oplevelser i naturen.
Formænd for Friluftsrådet:
1942-46: Gunnar Ipsen
1946-62: Alec Fløtkjær
1962-74: Mogens Lichtenberg
1974-84: Ivan Barington
1984-94: Ole Løvig Simonsen
1995-2001: Jens Bilgrav-Nielsen
2001-2003: Bent Agerskov
2003- : Lars
Mortensen
Direktører:
1976-90: Gert Henriksen
1990- : Jan Eriksen
Foto: Jacob Funder
