FriluftsRådet

Friluftsrådet

Friluftslivets Brugerpanel

Vær med i Friluftslivets Brugerpanel og giv os din mening om friluftsliv.

image

Hjælp os med at varetage friluftslivets interesser

Dine holdninger, erfaringer og ønsker til natur og friluftsliv er vigtige for os! Derfor vil vi gerne invitere dig med i vores panel, Friluftslivets Brugerpanel.

Vi sender højst 10 gange om året spørgeskemaer til Friluftslivets Brugerpanel for at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt kan varetage friluftslivets interesser. Din mening tæller, uanset om du er friluftsentusiast med mange interesser, om du dyrker en bestemt friluftsaktivitet en gang om ugen, eller om du går en tur i naturen en gang om måneden, når solen skinner!

Spørgsmål til dig som medlem af Friluftslivets Brugerpanel kan eksempelvis handle om dit kendskab til reglerne i naturen, om dine ønsker til mulighederne for at dyrke friluftsliv eller om dine oplevelser med at færdes i naturen.

Hvordan kan jeg blive medlem af Friluftslivets brugerpanel?

Du skal være fyldt 18 år og have en e-mail-adresse for at være medlem af Friluftslivets Brugerpanel.

Tilmelder du dig inden 25. maj 2018 deltager du i konkurrencen om 3 gavekort til en friluftsbutik på 500 kr.

Du tilmelder dig Friluftslivets Brugerpanel på hjemmesiden og er medlem for en 2-årig periode. Du kan til enhver tid kan afmelde dig. 1. april 2020 vil du automatisk blive slettet fra Friluftslivets Brugerpanel og skal tilmelde dig på ny, hvis du fortsat ønsker at være medlem på ny på www.friluftsraadet.dk/brugerpanel. 

Hvad siger du ja til som medlem af Friluftslivets Brugerpanel?

Alle besvarelser er anonyme. Ved tilmelding til panelet registrerer vi din e-mailadresse og dine baggrundsoplysninger, som alder, køn, uddannelse, bopælskommune etc. Baggrundsoplysningerne behandles og opbevares fortroligt i overensstemmelse med persondataloven.

Når du har indtastet dine baggrundsoplysninger, vil du ca. 10 gange om året få tilsendt et spørgeskema med spørgsmål om dine holdninger, erfaringer, viden osv. i forhold til særlige aktuelle friluftsemner. 

Når du tilmelder dig Friluftslivets Brugerpanel, giver du samtykke til, at vi må bruge dine svar i anonym form i undersøgelser af eksisterende indsatser, i forbindelse med udvikling af projekter og kampagner, i pressehistorier mm.

Vi bruger kun svarene som en samlet mængde data, og det vil altid fremgå på hjemmesiden, hvordan resultaterne af Friluftslivets Brugerpanel er blevet brugt.

Vi håber, at du har lyst til at være med, så vi sammen kan forbedre mulighederne for gode oplevelser med friluftsliv og natur!

Tilmeld dig Friluftslivets Brugerpanel

  • Hovedsite
  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website